Skriv til astra@astra.dk
Vis filmen fra undersøgelsen om “Planet 9”, hvor eleverne præsenteres for en mulig Planet 9 ude i Kuiperbæltet.
Iscenesæt en fortælling for eleverne, fx: Hvis de nu skulle på en tur ud til Planet 9, hvad ville de så kunne opleve? Italesæt, at vi ikke med sikkerhed ved, om Planet 9 findes, og hvor Planet 9 ligger, men at det er sandsynligt, at den ligger i det, der kaldes Kuiperbæltet. At det kunne være sjovt, hvis man kunne rejse derud, og hvad man mon så ville kunne passere på vejen derud.
Diskutér i klassen, fx:
Præsentér opgaven/det styrende spørgsmål for eleverne:
“Forestil jer, at I skal rejse ud til Planet 9. Hvad passerer I på jeres vej og hvornår?”.
“I skal lave en model. Modellen skal I bruge til at forklare, hvad I passerer på jeres vej og hvornår”.
Skriv det på tavlen, en planche eller et andet tydeligt sted, så eleverne kan se det under hele forløbet.
Formulér i fællesskab undersøgelsesspørgsmål, der kan være med til at svare på, hvad man kan passere på vej ud til Planet 9 og hvornår, fx:
Opsæt i fællesskab krav til forklaringen. Udfyld en tjekliste med det, der skal forklares, fx:
Lad nu eleverne, fx med brug af elevarket “Skabelon til model af en tur ud i universet” tegne deres første bud på en model, der kan forklare, hvad de vil passere på deres vej ud til Planet 9 og hvornår.
Lad eleverne undersøge planeternes rækkefølge og deres forskellige kendetegn, fx med udgangspunkt i aktiviteten “Lav din egen solsystems-uro”.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”’, “hvorfor så I det?”, og “hvordan kan det være med til at forklare, hvad i passerer på jeres vej?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne blive klogere på planeterne i solsystemet, fx ved at læse om dem på “Vild med rummet”. De kan fx søge efter “kendetegn”, “klippe” eller “gasplanet”, “placering”, “størrelse” m.v.
Lad eleverne, fx gruppevis, tegne og skrive et faktaark om en planet. Det kan fx indeholde størrelse, placering og kendetegn.
Lad eleverne få en fornemmelse af planeternes indbyrdes størrelse ved at lave en model, hvor planeterne er gengivet i et størrelsesforhold, fx
Solen | Merkur | Venus | Jorden | Mars | Jupiter | Saturn | Uranus | Neptun |
1.400 cm | 4,9 cm | 12,1 cm | 12,8 cm | 6,8 cm | 144 cm | 120 cm | 52 cm | 49 cm |
Lad eleverne træne begreber og planeter, fx med “Univers-vendespil”.
Med udgangspunkt i den viden eleverne har indsamlet i deres undersøgelser, så lad dem revidere deres model (modellen fra tidligere).
Lad eleverne dele deres modeller med hinanden.
Lad eleverne, fx med udgangspunkt i “Grubletegning 24 timer”, få en forståelse af, hvordan Jordens rotation hænger sammen med døgnets længde.
Lad nu eleverne overføre denne viden til de øvrige planeters rotation om sig selv for at forstå begrebet kredsløbstid. Spørg fx: “Hvis det nu var Jupiter i stedet for Jorden, hvordan ville det så se ud?” (Jupiters kredsløbstid svarer til ca. 12 jordår).
Lad eleverne tegne deres forklaring på en planets kredsløbstid omkring Solen (definitionen af et år). Diskutér først, hvordan man kan vise, at noget bevæger sig på en model/tegning, fx ved brug af pile, fartstriber, m.v.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, hvad I passerer på jeres vej?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne gennem bevægelse forstå, hvordan planeterne bevæger sig i forhold til hinanden, fx med udgangspunkt i aktiviteten “Solsystemet og planeternes bevægelse”
Gentag, men denne gang, med udgangspunkt i en anden planet. Udvid med flere planeter, der kredser om Solen på en gang.
Lad eleverne tegne deres bud på, hvordan planterne bevæger sig omkring solen. Diskutér først, hvordan man kan vise, at flere planeter bevæger sig omkring Solen på en model/tegning, fx ved brug af ringe.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, hvad I passerer på jeres vej?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne gå en planetsti på skolen eller i området. Placér ‘planeter’, fx deres modeller fra “Lav din egen solsystem-uro”, med en given afstand, fx
Solen | Merkur | Venus | Jorden | Mars | Jupiter | Saturn | Uranus | Neptun |
0 | 5,8 m | 10,8 m | 15 m | 23 m | 78 m | 140 m | 290 m | 450 m |
Italesæt, at i denne model er fokus på afstanden mellem planeterne.
Lad eleverne tegne en model, der viser de indbyrdes afstande mellem planeterne. Diskuter, hvordan man kan illustrere store afstande på en model/tegning, fx bruge takkede linjer fremfor lige linjer.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, hvad I passerer på jeres vej?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne få en forståelse af, hvad forskellige modeller af solsystemet viser, og hvad de ikke viser, fx med udgangspunkt i elevarket “Forklar modeller”.
Prøv også at sammenligne med modellen “Lav jeres egen solsystem-uro” og “Lav en planetsti”.
Saml op fælles ved at spørge ind til “hvad var det, I så?”, “hvorfor så I det?”, “hvordan kan det være med til at forklare, hvad I passerer på jeres vej?”
Udfyld skemaet “Opsamling på aktivitet”. Lad først eleverne i mindre grupper diskutere og formulere 1-2 svar for hver kolonne (gerne i hele sætninger). Saml op på klassen, fx ved at udfylde tabellen i fællesskab.
Lad eleverne revidere på deres model (modellen fra tidligere)
Italesæt over for eleverne, at forskerne nogle gange ændrer deres forklaringer. Forskerne ændrer deres forklaringer, fordi de lærer noget mere og kan derfor skrive nogle mere uddybende/specifikke forklaringer. De lærer mere, fordi de prøver sig frem flere gange og tester deres teorier mange gange.
Del viden
Lad eleverne forklare deres modeller for hinanden med fokus på, hvordan de har tilføjet deres undersøgelser, fx planeternes kredsløb eller planeternes afstand. Brug fx “Del viden i karrusel”
Hav fokus på, hvordan eleverne bruger deres model til forklaring:
Gå med rundt i karrusellen og lyt til deres forklaringer og “Stil produktive spørgsmål”. Få eleverne til at fortælle om deres model, fx: “Kan I vise mig og beskrive de ændringer, I har lavet på jeres model?” eller “fortæl om, hvordan… er vist på jeres model” eller “hjælper jeres model jer med at forstå, hvorfor ….?”.
Understøt eleverne i at få overblik og koordinere deres vigtigste idéer og fakta med officiel viden. Brug fx “Tjekliste – Vigtige faglige pointer”.
Med udgangspunkt i elevernes modeller skal eleverne formulere naturfaglige forklaringer. I en naturfaglig forklaring skal eleverne ikke kun redegøre for det komplekse fænomen med udgangspunkt i deres model.
Italesæt over for eleverne, at når de skriver en naturfaglig forklaring på en påstand, må de bruge fagord, og de skal have et bevis. Beviset kommer fra deres undersøgelser.
Fremsæt en naturfaglig påstand i form af en faglig pointe. Det kan være nogle af pointerne fra undersøgelsesaktiviteterne, fx:
Diskutér fælles, hvilke beviser de har for påstanden. Lad eleverne skrive deres forklaring. Brug fx “Skriv en naturfaglig forklaring”. Det kunne være noget i stil med:
“Vi møder kun nogle af planeterne, fordi planeterne bevæger sig med forskellig hastighed rundt om solen”
“Det tager meget længere tid at rejse fra Mars til Jupiter, end det tager at rejse fra Jorden til Mars, fordi afstanden mellem Mars og Jupiter er større end afstanden mellem Jorden og Mars”.
“Vi har brugt symboler for at have plads til alle planeterne og samtidig vise, at afstandene i rummet er meget store. Vi har brugt fartstriber for at vise, at planeterne bevæger sig, vi har tegnet nogle baner på modellen for at vise, at de bevæger sig rundt om solen”.
Lad eleverne forklare deres naturfaglige forklaringer for hinanden med fokus på, hvordan de har inddraget deres undersøgelser.
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig erfaringer med at konstruere modeller baseret på egne undersøgelser. Eleverne får en forståelse for, hvordan vores solsystem er opbygget.
Mål for eleverne
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
Gode råd til jer som lærere, når eleverne selv skal konstruere en model
Læs mere om, hvordan du som lærer kan arbejde med modelbaseret undersøgelse i Tag fat om modellerne – en introduktion til modelbaseret undersøgelse
Formålet med forløbet er, at eleverne konstruerer en model til forståelse og forklaring af et fænomen på baggrund af egne undersøgelser. Forløbet bidrager også til elevernes erkendelse af, at “solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet”, som er ordlyden af erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af modelleringskompetence.
Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, som læseplanen for natur/teknologi beskriver inden for kompetenceområdet modellering. Inden for ‘modellering’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne gør sig erfaringer med modellering som proces, der skærper elevernes blik for forholdet mellem model og virkelighed, for betydningen af en models funktion og for styrker og svagheder ved modeller.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil
Naturvidenskabens ABC beskriver 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Dette forløb er lavet ud fra erkendelse 10, som lyder: “Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet”. På indskolingsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Naturvidenskabens ABC er udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 og er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Forløbet er rammesat til to dages undervisning, men det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation. Det kan for eksempel være ved at inddrage flere undersøgelser, ekskursioner m.v. eller give mere tid til fordybelse og deling af viden.
Tilpasning af frihedsgrader:
Elevernes frihedsgrader kan tilpasses elevgruppens forudsætninger og lokale forhold i forbindelse med mange af de skitserede aktiviteter.
Der kan fx justeres på undersøgelser, så de bliver mere eller mindre strukturerede. Fx kan eleverne selv foreslå egne undersøgelser, der kan belyse det styrende spørgsmål yderligere.
Eleverne arbejder med en modelbaseret undersøgelse. De konstruerer og reviderer deres egen model ud fra undersøgelser sideløbende med, at de udvikler forståelse for, hvordan vores solsystem er opbygget.
Aktiviteten er udviklet i forbindelse med Naturvidenskabsfestival 2023 under temaet ‘Ud i universet’.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)