Skriv til astra@astra.dk
I dette forløb er der med undervisningsaktiviteten mælkedetektiverne lagt op til en narrativ tilgang: Mælkens mysterium iscenesættes (hvordan er mælken kommet hen til dit køleskab?), idet der trækkes på elevernes kendskab til krimi/detektiv/sporløs-tv-programmer. Hvis det ønskes, kan forløbet eventuelt skaleres op til et egentligt storyline-forløb.
Forløbet kan med fordel bruges tværfaglig sammen med fx historie og madkundskab for at komme “hele vejen rundt” om vores tradition for mælkeproduktion i Danmark.
For det første er formålet, at eleverne lærer at undersøge produktionskæden for mælk.
For det andet er formålet, at eleverne lærer det grundlæggende i, hvordan organismer skaffer sig energi til deres livsprocesser.
For det tredje er formålet med forløbet, at eleverne betræder de faglige trædesten, som er nødvendige for at de kan tilegne sig færdigheder og viden om fremstilling af mejeriprodukter som eksempel på bioteknologi, når de kommer i udskolingen.
Forløbet introduceres med udgangspunkt i landbrugsbesøget i 1.-2. klasse: Hvor var det nu, vi fik mælken fra?
Hvad er der sket med mælken fra landmanden malkede til det endte i dit køleskab? Lad eleverne undersøge dette som et krimiplot. Formålet med denne del er, at eleverne kan forklare produktionskæden for mælk ud fra en model med nedslag i fremstilling, forarbejdning og transport.
Tomt whiteboard eller væg à la “opklaringstavlen” i kriminalserier med bl.a. Danmarkskort + plakat til iscenesættelse
Præsentation af produktions- og distributionskædemodellen: Landbrug -> mejeri -> distributionscenter -> lastbil -> supermarked.
Husk at italesætte professionerne: Butiksbestyrer, chauffør, landmand, mejerist, distributionskoordinator m.m.
Reaktivering af elevernes opnåede viden fra 1.-2. kl.-forløbet: Arket fra undervisningsaktiviteten En model af koen tages frem – eleverne bedes forklare yver og maver igen
Faglig læsning af tekster med det læseformål at finde oplysninger som: Koen får energi til at producere mælk fra sin føde; koen producerer mælken til kalven m.m. En hel række materialer kan inddrages fx tekster på danske-dyr.dk. Til lærerproducerede tekster kan der fx hentes fakta fra Landbrug og Fødevarer og supplerende materiale fra Filmcentralen.
Læringsmål for dette punkt: Eleverne kan sortere levende organismer efter den måde, de får energi på
Læringsmål for dette punkt: Eleverne kan sortere levende organismer efter den måde, de får energi på
Eleverne laver et storyboard (fx digitalt) til en film (som kunne produceres): Fra græs til mælkekarton i køleskab. Opgaven er at tegne, hvad filmens billeder skal vise og skrive filmens speak
Læreren kan stille kvalitative krav om fx inddragelse af bestemte fagord. Læreren vurderer elevens læringsudbytte i forhold til de opstillede tegn på læring.
Formålet med denne aktivitet er evaluering af forløbet som helhed men især i forhold til læringsmålet: Eleverne kan ud fra en model forklare produktionskæden for mælk med nedslag i fremstilling, forarbejdning og transport
Perspektivering, teknologi og ressourcer fase 1
Modellering i naturfag, fase 2
Perspektivering, teknologi og ressourcer fase 2
Kommunikation, formidling
De tegn, elever og lærere kan kigge efter, på at eleven er på vej mod læringsmålene kunne fx være:
Læringsmål: Eleverne kan sortere levende organismer efter den måde, de får energi på
Læringsmål: Eleverne kan ud fra en model forklare produktionskæden for mælk med nedslag i fremstilling, forarbejdning og transport
Læringsmål: Eleverne kan forklare hvorfor mennesket laver mælkeprodukter – i nutidigt og historisk perspektiv
i sammenhæng med de uddybende natur/teknikfaglige læringsmål
eleverne kan forklare sundhedsmæssige fordele ved at spise/drikke mælkeprodukter og eleverne kan med en model af kroppen vise og forklare, hvad mælkens kalcium skal bruges til i kroppen
Værktøjer til evaluering kunne fx være denne undervisningsaktivitet, som har evaluerende sigte:
I dette forløb er der med undervisningsaktiviteten mælkedetektiverne lagt op til en narrativ tilgang: Mælkens mysterium iscenesættes (hvordan er mælken kommet hen til dit køleskab?), i det der trækkes på elevernes kendskab til krimi/detektiv/sporløs-tv-programmer. Hvis det ønskes kan forløbet eventuelt skaleres op til et egentligt storyline-forløb.
Her får du hovedlinjerne til et tværfagligt forløb, som ligger godt i forlængelse af dette:
Mælkelandet Danmark – tværfagligt forløb med historie og madkundskab: Madkundskabs færdigheds- og vidensområde måltid og madkultur og histories færdigheds- og vidensområde livsgrundlag og produktion
Eleverne kan forklare hvorfor mennesket laver mælkeprodukter – i nutidigt og historisk perspektiv
Uddybende natur/teknologifaglige læringsmål i det tværfaglige forløb:
Forløbet er en del af et bioteknologisk progressionsforløb. Hvert forløb bidrager med hver sin vinkel på mælk (mejeriprodukter).
Mælkemysteriet: hvordan er mælken kommet hen til dit køleskab? Forløbet lægger op til at eleverne arbejder undersøgende i et narrativt setup med at kortlægge mælkens vej fra koen til dem selv.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
No results found.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.