Skriv til astra@astra.dk
Mennesket er et pattedyr, og vi er fra fødslen afhængige af mælk som vores vigtigste fødekilde. Senere i livet overtager andre fødekilder, og mange kan som voksne slet ikke nedbryde og dermed bruge mælk som fødekilde.
Men hvad er mælk egentlig – hvilken fødekilde er der tale om?
Hvilket produkt er mælk, hvad indeholder det, og hvad er alternativerne som mandelmælk eller soyamælk? Eleverne arbejder med produktion af forskellige mælkeprodukter som ost og smør. De får ligeledes indsigt i pasteurisering og homogenisering af mælk, sundhedsværdi for mælk og kimtal i mælk. Eleverne får også viden om, hvad mælkesyrebakterier er – og hvorfor de er sunde.
Det faglige niveau er forskelligt, så du må som lærer vurdere, plukke og evt. ændre i aktiviteterne, så du rammer dine elevers faglige niveau.
Lad alle elever parvis udføre aktiviteten “Den levende mælk” som indledning til et forløb om mælk. Pointen er at skabe fascination og gøre eleverne nysgerrige på den videre neddykning i mælkeforløbet.
Opdel eleverne i syv grupper, der arbejder med nedenstående aktiviteter inden for temaet mælk. Aktiviteterne står listet til højre i denne boks og den efterfølgende.
Fortæl eleverne, at de skal blive eksperter på hver deres aktivitet, og at de efterfølgende skal fremlægge for hinanden, så alle får del i den samlede viden, der nu er i klassen. Fortæl dem også på dette tidspunkt, at hver gruppe i deres fremlæggelse skal:
Ud over de syv beskrevne undersøgelser er der også inspiration at hente til de forskellige indfaldsvinkler i forløbet NaturFAGSmælk.
Eleverne viser deres modeller, forsøg eller eksperimenter for klassen. De formidler med fagbegreber, og resten af klassen noterer ved hver præsentation fem fagbegreber, som de opfanger under præsentationen.
Er mælk sundt?
Undersøg: Hvilke naturfaglige begrundelser er der for, at mælk er sundt? Eller for at det ikke er sundt? Kan mælk erstattes? Læs evt. artiklerne til højre.
Lav en meningsmåling. Bliv inspireret på side 20 i artiklen fra madkamp.nu, som du også finder i boksen til højre.
Formidling og videndeling
Eleverne har nu fordybet sig i forskellige aspekter af mælk, og det er nu tid til at forklare og formidle for hinanden. Husk at holde dem fast på:
Ved formidlingens afslutning skal de kunne præcisere, hvilke fem naturfaglige fagbegreber de har valgt, og hvorfor.
Efterfølgende kan grupperne give respons til hinanden. Formidlingen kan optimeres, og forældre eller andre kan inviteres til en science fair – en præsentation af de forskellige undersøgelser, grupperne har foretaget om mælk, fx i naturfagsugen.
Skriftlig formidling
Som endelig afslutning kan der sammensættes nye grupper, hvor der i hver gruppe er repræsentanter for de første undersøgelsesgrupper. Disse nye grupper skal forfatte en artikel, hvor de beskriver, hvad de har lært i forløbet.
Undersøg muligheder for at publicere artiklerne – fx på skolens hjemmeside, skoleavis, et lille temahæfte til alle elever på skolen eller den lokale ugeavis.
5E er en model, der bruges til at stilladsere det undersøgende arbejde gennem fem faser:
7-10 lektioner
Mennesket er et pattedyr, og vi er fra fødslen afhængige af mælk som vores vigtigste fødekilde. Senere i livet overtager andre fødekilder, og mange kan som voksne slet ikke nedbryde og dermed bruge mælk som fødekilde.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)
