Skriv til astra@astra.dk
Landbrug har i mange år været et fast tema i udskolingen i forhold til begreber som bæredygtighed og gødning. Det er ikke altid lige let for eleverne at forholde sig til denne problematik, da stadig flere elever bor i byerne. Denne udfordring tager derfor udgangspunkt i en problemstilling i byerne og hvordan lodrette arealer som vægge og mure kan omdannes til haver og bidrage til selvforsyning og bæredygtighed i byerne.
Forløbet er tilrettelagt som et engineeringforløb, hvor eleverne arbejder efter engineering procesmodellen.
Forberedelse til forløbet
Lad eleverne konstruere et første udkast til en lodret have. For nogle elever vil det være en fordel, da de får et tydeligere billede af opgaven og bedre muligheder for at forbedre deres prototype. Det er vigtigt, at der kun afsættes kort tid, fx 15 minutter, til denne indledende konstruktion, så eleverne ikke bliver i dette spor uden at komme igennem hele processen.
Lad eleverne kortlægge den viden, der er nødvendig for at løse udfordringen med metodekortet Videnskortlægning. Metodekortet skal printes i A3, og vidensfelter sættes på med post-it-sedler. Et godt alternativt er at udfylde metodekortet på tavlen i plenum. Vær opmærksom på, at videnskortlægningen afhænger af den vinkling, du har besluttet at give udfordringen i forhold til fx lysindfald og indeklima.
Sæt eleverne til at gennemføre de fem tilknyttede undersøgelser, der naturligt hører til det fællesfaglige fokus ‘Bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget’ med fokus på plantedyrkning. Efter hver øvelse diskuterer I i klassen, hvilken betydning resultaterne fra øvelsen har på udfordringen med at dyrke lodrette haver.
Lad eleverne udvikle ideer til deres lodrette haver. Selv om de evt. har lavet en indledende konstruktion, udvikler de alligevel ideer med udgangspunkt i undersøgelserne. Hvis klassen har dannet grupper, kan de fx benytte bordet rundt brainstorm; alternativt kan metodekortet åben brainstorm anvendes og grupper dannes med udgangspunkt i de ideer, eleverne helst vil arbejde videre med.
Lad eleverne vælge den ide, de vil gå videre med, hvis de ikke allerede har valgt den i forbindelse med brainstormen. De kan fx benytte metodekortet Hvilken ide vælger vi.
Sæt eleverne i gang med at konstruere deres prototype. Den største udfordring i delprocessen er, om alle elever kender deres opgave, og om de udfordres i forhold til at variere de opgaver, de hver især bidrager med. Benyt evt. metodekortet Opgavefordeling.
Lad eleverne fortsætte med at udfylde Engineering-poster og indsætte foto af første prototype.
Lad eleverne konstruere automatisk vanding med micro:bit eller anden form for automatisk vanding, hvis det ikke allerede er indtænkt i deres løsning. Husk eleverne på at tage billeder af prototyperne og indsætte dem i Engineering-posteren.
Lad eleverne selv producere gødning til vandingen – se vejledninger i Prisma og lignende grundbøger, eller tilsæt blot blomstergødning til vandingsvandet inden test.
Eleverne gør klar til at teste deres prototype ved at udfylde metodekortet Generel prototypetest.
Lad eleverne undersøge, om jordbund og planter kan tilbageholde gødning. Det kan gøres ved at udføre kemisk analyse af gødningssalte med relevante forsøgsbeskrivelser, eleverne kender i forvejen fra fysik/kemi eller ved at gennemføre aktiviteten Kemisk analyse af gødningssalte.
Eleverne kan have stillet andre krav til deres løsning, fx at lysindfaldet skal være optimalt. Det kan de påvise ved at bygge en lyscensor med micro:bits og måle lysintensiteten ved de 3 planter. Eleverne kan desuden foretage indeklimamålinger. Til indeklimamålinger kan man benytte materialerne fra Masseeksperimentet 2014.
Lad eleverne vise hinandens prototyper frem med metodekortet Opsamling – udskoling Grupperne arbejder videre med at forbedre deres løsning. Husk eleverne på at tage billeder af deres prototyper og udfylde engineering-posteren løbende.
Eleverne læser om FN’s verdensmål (især 2,11 og 12 kan være relevante) Lad eleverne skrive deres engineering-poster færdig.
Posteren kan benyttes til en poster-præsentation, hvor eleverne i matrix-grupper præsenterer deres løsning og deres poster for hinanden/på tværs af klasser/for forældrene.
Eller eleverne producerer en salgsvideo for deres løsning, hvor de bruger naturvidenskabelige argumenter for at argumentere for deres produkt og inddrager de etiske aspekter fra FN’s verdensmål. Videoerne kan ligeledes præsenteres for hinanden/på tværs af klasser/for forældrene.
Efter forløbet udfylder eleven samtalearket. Du udfylder selv samme ark, men det er elevens ark, der danner udgangspunkt for samtalen og herpå eleven noterer vigtige pointer fra dine noter/dit ark. Eleven afleverer en kopi af arket til dig.
Engineering proces modellen er en særlig måde at opbygge et forløb, så det minder om ingeniørens arbejdsmetode. Eleverne præsenteres for en udfordring og arbejder sig gennem forskellige faser frem til et bud på en løsning.
Stilladsering
Forløbet er et struktureret forløb. Der er mange muligheder for at åbne forløbet mere op, afhængigt af elevernes erfaringer og ens egne erfaringer med engineering-forløb. For nogle elevgrupper vil udlevering af udfordringen være tilstrækkelig.
STEM er integreret i forløbet:
S | De naturfaglige undersøgelser eleverne gennemfører |
T | Forløbet inddrager micro:bits til automatisk vanding og evt også til lys |
E | Indgår i elev-udfordringen |
M | Bearbejdning og præsentation af data i koordinatsystemer |
Arbejdet med løsningen kan inkludere de samme problemstillinger, man tidligere har arbejdet med i mere traditionelle forløb om landbrug som fx:
Men det er også muligt at inddrage nye problemstillinger som “planternes betydning for indeklimaet” i forløbet. Det er vigtigt, at man som lærer, inden man afvikler forløbet har overvejet og besluttet, hvilke dele af disse problemstillinger men vil lade indgå i forløbet, og at de dele tilføjes i udfordringen.
Hvordan kan man skabe grobund for bæredygtigt landbrug i byerne? Det er udgangspunktet for dette forløb, hvor eleverne lærer om begreber som bæredygtighed og gødning i en urban kontekst.
Skriv til astra@astra.dk
Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, VIA University College og Astra. Finasieret af A.P. Møller Fonden, Industriens Fonde, Villum Fonden og Lundbeckfonden.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)