Skriv til astra@astra.dk
Greta Tunberg fylder meget i medierne, og hendes opråb til de voksne har vakt opmærksomhed i hele verden. Emnet klima og bæredygtighed bekymrer mange børn og unge, derfor kan det også være befriende at opdage, at der løsninger. Eleverne skal i dette forløb bygge en solovn og opleve at udnytte gratis miljøvenlig energi til at lune en kanelgiffel.
Eleverne møder i dette forløb en udfordring, der tager udgangspunkt i, hvordan man kan udnytte energiressourcer i solrige egne af verden fx Afrika.
Forløbet er tilrettelagt som et engineeringforløb, hvor eleverne arbejder efter engineering procesmodellen.
I skal bygge en solovn, der kan lune en kanelgiffel på 30 min.
Krav:
Hvis det er første gang, eleverne arbejder med engineering-metoden, så præsenter dem for metoden via videoen og via procesmodellen.
Giv eleverne udfordringen og iscenesæt udfordringen. Det kan du fx gøre blot ved at vise eleverne de kolde gifler eller video om solenergi fra Nørd Akademiet, så eleverne spores ind på ideen om paraboler og spejling.
Lad eleverne sætte deres egne ord på udfordringen ved at benytte metodekortet Problemskitse.
Lad eleverne kortlægge den viden, der er nødvendig for at løse udfordringen. Brug metodekortet Videnskortlægning. Metodekortet skal printes i A3 og vidensfelter sættes på med post-it. Et godt alternativt er at udfylde metodekortet på “tavlen” i plenum.
Sæt eleverne til at gennemføre undersøgelser omkring sollys, refleks og varme.
Opsamlingspunkt: | Gruppe 1 | Gruppe 2 | Gruppe 3 | Gruppe 4 |
Blev vandet varmere i prototyperne? | ||||
Blev tilladte materialer benyttet? | ||||
Gode forklaringer på foretaget forbedringer? | ||||
Perspektivering til bæredygtig energi? |
Efter forløbet udfylder eleven samtalearket. Du udfylder selv samme ark, men det er elevens ark, der danner udgangspunkt for samtalen, og herpå noterer eleven vigtige pointer fra dine noter/dit ark. Eleven afleverer en kopi af arket til dig.
Eleverne gennemfører en engineering-udfordring, hvor de finder frem til en løsning, der kan indfange sollyset og koncentrere energien, så de bliver i stand til at varme mad.
Forløbet er et struktureret forløb. Som lærer har du mange muligheder for at åbne forløbet mere op – afhængigt af elevernes og egen erfaring med engineering-forløb. For nogle elevgrupper vil udlevering af udfordringen være tilstrækkelig.
STEM er integreret i forløbet:
S | De naturfaglige undersøgelser eleverne gennemfører |
T | Forløbet har fokus på grøn energi |
E | Indgår i elev-udfordringen |
M | Dataopsamling og behandling af disse |
Indledningsvis præsenteres eleverne for engineeringudfordringen: ‘Byg en solovn’. Lad fx eleverne gå sammen i par og lad dem genfortælle udfordringen for hinanden. Bed dem dernæst om at sætte ord på det sammensatte ord “solovn”. Hvad forbinder eleverne henholdsvis med ordet sol og med ordet ovn. Hvad giver solen til os og Jorden? Hvilke former for energi får vi fra solen? Hvad kan en ovn bruges til? Hvorfra får ovnen sin energi? Lad eleverne i fællesskab nå frem til, hvad det er er en solovn rimeligvis kan.
Anvend derpå metodekortet problemskitse med hjælp.
Eleverne undersøger gennem to aktiviteter, hvordan lys både kan absorberes og omsættes til varme, men også reflekteres.
Eleverne arbejder sammen i grupper a 2-3 elever. Det er i grupperne, at de fortsætter det videre arbejde. Eleverne læser udfordringsteksten igen. Hvilke krav er der til deres solovn? Hvad skal den kunne, og hvor længe? Eleverne husker tilbage på aktiviteterne ‘Passiv Solvarme’ og ‘Reflektér Lyset’, som de har arbejdet med tidligere.
De skal nu designe deres prototype af en solovn med de de materialer, som de har til rådighed. Det kan være en hjælp for eleverne allerede nu at få materialerne i hånden. Eleverne kigger nu på materialer og taler om refleksion og absorption. De taler sammen om, hvilke 3-5 fem ting, som de vurderer som de vigtigste i deres design. Endelig udarbejder eleverne en tegning af, hvordan deres solovn skal se ud.
Eleverne konstruerer deres solovn og fordeler opgaverne mellem sig. Hvem gør hvad? Elevernes mindes her om at anvende deres liste med 3-5 vigtige ting – samt deres tegning, og eleverne påbegynder deres konstruktion.
Eleverne opfordres til at dokumentere deres arbejde i form af billeder. Billederne bruges ved forløbets afslutning, hvor de præsenterer deres løsning på udfordringen, og hvor de redegør for deres overvejelser undervejs.
Eleverne forbedrer deres prototype ud fra de gjorte og udvekslede erfaringer og tester igen.
Eleverne tester deres solovn og måler temperaturen over den næste halve time. Som minimum ved start og slut. Eleverne opfordres igen til at dokumentere deres arbejde i form af billeder.
Eleverne kan på skift præsentere deres løsninger i en caférunde, hvor de går rundt og høre og ser hinandens løsninger på udfordringen. Er der nogle, der har løst udfordringen særligt godt? Hvad skyldes det?
Eleverne arbejder i natur/teknologi med konstruktion af solovne. Med udgangspunkt i udfordringen undersøger de materialernes egenskaber og konstruerer og tester en solovn, der kan lune en kanelgiffel.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)