Skriv til astra@astra.dk
Byg din egen kuglebane, er en kort og overskuelig introduktion til alle faser i Engineering i skolen. Eleverne oplever de forskellige faser og deres betydning i løbet af 90 minutter på en sjov og lærerig måde. Eleverne gennemfører en Byg en kuglebane – udfordring, som findes i forløbsdokumentet i spalten til højre. I udfordringen finder de frem til en løsning, der gør dem i stand til at bestemme en kugles rejsetid fra A til B ved at påvirke fart og hældning.
Eleveren opdeles i grupper af 2-3 elever, Hver gruppe skal have et bord til rådighed.
Følgende materialer skal være tilgængelige:
Eleverne arbejder ud fra elevarkene i pdf’en, som findes i spalten til højre.
Eleverne får præsenteret engineeringudfordringen: “Byg en kuglebane”. Eleverne skal konstruere en kuglebane, hvor det tager kuglen nøjagtigt 30 sek. at trille fra den ene ende af bordet til den anden.
Hvis det er første gang, eleverne arbejder med engineering-metoden, så præsenter eleverne for de enkelte delprocesser trinvis, som I kommer til dem.
Iscenesæt udfordringen: ” I skal bygge en kuglebane, hvor det tager en kugle 30 sekunder at trille igennem”.
Eleverne undersøger, hvad det gør for farten at hældningen på bordet ændres. Det er vigtigt, at eleverne forsøger med flere forskellige højder, så de får en fornemmelse af, at både hældning på bordet og hvilken måde man slipper kuglen på, har betydning for kuglens hastighed.
Eleverne skal komme med alle deres ideer til, hvordan de kan bremse kugle på vejen. Det er vigtigt, at det bliver skrevet ned, og at det er gjort i punktform på arket.
Eleverne laver en arbejdstegning af, hvordan de gerne vil konkretisere deres kuglebane. Det er vigtigt, at de får inddraget de ideer, som de lige har talt om samt deres viden fra undersøgelserne.
Eleverne vil undervejs opleve, at de må ændre på deres design. Dette foregår i en glidende proces, men det er let at italesætte efterfølgende, når man samler op på processen. “Måtte I ændre på jeres idéer undervejs, da I begyndte at bygge/konstruere kuglebanen?” “Hvorfor foretog I ændringer?”
Eleverne præsenterer på skift for hinanden, hvordan deres skitser og deres endelige konstruktioner er i forhold til hinanden.
Det hele afsluttes med en konkurrence om, hvem der kommer tættest på 30 sekunder.
Afsæt 10 minutter til oprydning.
Eleverne vil gennem forløbet arbejde med alle fire kompetenceområder.
Engineering proces modellen er en særlig måde at opbygge et forløb, så det minder om ingeniørens arbejdsmetode. Eleverne præsenteres for en udfordring og arbejder sig gennem forskellige faser frem til et bud på en løsning.
Byg din egen kuglebane, er en kort og overskuelig introduktion til alle faser i Engineering i skolen. Eleverne oplever de forskellige faser og deres betydning i løbet af 90 minutter på en sjov og lærerig måde.
Skriv til astra@astra.dk
No results found.
Engineering i skolen er et samarbejde mellem Engineer the future, Naturvidenskabernes Hus, VIA University College og Astra. Finasieret af A.P. Møller Fonden, Industriens Fonde, Villum Fonden og Lundbeckfonden.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.