Didaktisk ressource
Her får du en plakat med Engineering Proces Modellen. I modellen indgår fx ideudvikling, undersøgelse, konkretisering, konstruktion og forbedring.
Byg en kop til skolemælk
Byg en kop til skolemælk
6 lektioner
ForløbsplanAktiviteter og organisering
Mere om forløbet Centrale pointer, mål og evaluering
Didaktiske valg Didaktiske modeller og ressourcer
ForløbsplanAktiviteter og organisering
Forløbsintroduktion
Eleverne gennemfører en engineering-udfordring, hvor de skal lave en skolemælkskarton, der kan “forvandles” til en to go kop. Gennem forløbet undersøger eleverne de materialer, drikkekartoner er produceret af. Samtidig får de en forståelse for, hvorfor vi primært sorterer mælkekartoner som plast i Danmark, og hvordan korrekt sortering hjælper til genanvendelse.
Forløbet er udviklet i forbindelse med Masseeksperimentet 2024 ,som har fokus på affaldssortering. Forløbet kan gennemføres af alle elever, men de mindste skal have demonstreret kogning af materialer og ikke udføre det selv.
Forløbet er struktureret således:
- dobbeltlektion: gennemgå udfordringen og lav første prototype
- dobbeltlektion: test prototype og lav forbedringer
- dobbeltlektion: test prototypen, lav opsamling og elevpræsentationer
Eleverne kan arbejde videre med mad- og drikkekartoner og genanvendelsen af dem:
Kartondysten.dk – Skolekonkurrence for elever i børnehaveklasse til 6.klasse.
Genanvendnu.dk – Genanvendelsesprocessen for mad- og drikkekartoner
1. dobbeltlektion
Gennemgå udfordringen med dine elever og lad dem bygge deres første bud på en kop. Hvis det er første gang, du arbejder med engineering-forløb, så er det vigtigt, at du ser de animerede lærervejledninger under de enkelte delprocesser der følger herunder.
Forud for forløbet er det en fordel, hvis du:
- Har indsamlet mælkekartoner
- Har skaffet karton og andre materialer, du vil tillade eleverne at anvende i byggeprocessen.
Forstå – Sæt eleverne ind i udfordringen
- Hvis det er første gang, eleverne arbejder med engineering-metoden, så præsenter dem for metoden via introduktionsvideoen og via procesmodellen
- Giv eleverne Udfordringen og procesmodellen.
- Iscenesæt udfordringen fx ved at læse udfordringen op eller ved selv at lave et lille teaterstykke, hvor du spilder mælk og beder eleverne om at hjælpe med at designe en kop.
- Lad eleverne sætte deres egne ord på udfordringen ved at benytte metodekortet Problemskitse 1 eller Problemskitse 2, hvis du ønsker et højere niveau.
Links & dokumenter
Brainstorm og ideudvikling
- Lad eleverne udvikle ideer til deres skolemælkskop. Hvis klassen har dannet grupper, kan de fx benytte bordet rundt brainstorm (vejledning). Ellers kan Åben brainstorm bruges til at danne grupper med udgangspunkt i de ideer, eleverne helst vil arbejde videre med.
- Lad eleverne vælge den ide, de vil gå videre med, hvis de ikke allerede har valgt den i forbindelse med brainstormen.
- For mange elever er det motiverende allerede nu at bygge den første prototype. Det giver samtidig bedre plads til delprocessen Forbedre, som har et stort læringspotentiale.
Konstruer den første prototype
- Sæt eleverne i gang med at konstruere deres prototype – i almindeligt karton.
- Den største udfordring i delprocessen er, om alle elever kender deres opgave, og om de udfordres i forhold til at variere de opgaver, de hver især bidrager med. Vær opmærksom på, at alle elever deltager.
- Tag billeder af de første prototyper eller bed eleverne om at gøre det.
Test prototyperne
- Sæt alle prototyperne i baljer, håndvaske eller lign. Gerne et sted hvor de kan stå til næste gang.
- Hæld forsigtigt vand i prototyperne og bed eleverne observere, hvad der sker.
- Vær opmærksom på at limningen af mælkekarton er en udfordring – også for producenterne. Eleverne skal derfor primært have fokus på, hvordan materialet klarer test med vand.
2. dobbeltlektion: Forbedring af prototypen
Lad eleverne se hvordan deres prototyper har klaret testen med vand og gå nysgerrigt til værks i forhold til hvordan de kan gøre det endnu bedre.
Opsamling på første prototype
- Lad eleverne undersøge, hvordan deres prototyper ser ud, og lav en kort opsamling på klassen. Stil fx spørgsmål som:
- hvorfor ser de sådan ud?
- Kan de ikke tåle vand?
- Hvordan kan det være?
- Diskuter i klassen eller med grupperne, hvilken betydning resultaterne fra undersøgelsen har i forhold til de krav, der står i Udfordringen
- Lad eleverne tale kort i grupperne, om de har ideer til, hvordan de kan forbedre deres prototype.
Undersøg mælkekartoner
- Lad eleverne kortlægge den viden, der er nødvendig for at løse udfordringen. Udfyld metodekortet Videnskortlægning på “tavlen” i plenum. Se eksempel på videnskortlægning og Vejledning til videnskortlægning.
- Giv grupperne hver en skolemælkskarton og bed dem undersøge, hvad den er lavet af ved at klippe i og skrabe på kartonen. Bed også grupperne komme med forslag til alternative materialer.
- Lav en opsamling i klassen. Skriv en fælles liste med materialer på tavlen. Det er ikke vigtigt, at eleverne finder ud af helt præcist, hvad drikkekartonen består af. Det er vigtigt at få en liste af mulige materialer på tavlen, og at du har besluttet, hvilke materialer eleverne får lov at arbejde med i det videre forløb
- Hvis du har tid, kan du her lade eleverne konstruere endnu en prototype med alternative materialer, tage billede, teste med vand og komme med forslag til forbedringer.
- Lad eleverne undersøge, hvordan materialerne reagerer på opvarmning i vand med aktiviteten Kog en mælkekarton. Du skal vurdere, om eleverne selv kan håndtere at koge materialerne – alternativt gennemfører du selv som demonstrationsforsøg.
- Diskuter i klassen, hvorfor vi i Danmark ofte vælger at sortere mælkekartoner som plast.
- Diskuter i klassen eller med grupperne, hvilken betydning resultaterne fra undersøgelsen har i forhold til de krav, der står i Udfordringen. Brug også diskussionen til at vurdere elevernes undersøgelseskompetence, og forsøg at få de elever, du er usikker på, til at bidrage til diskussionerne.
Lav en forbedret prototype
- Lad nu eleverne konstruere endnu en prototype på baggrund af de undersøgelser, de har gennemført.
- Mind eleverne om, hvilke krav prototypen skal leve op til, og hvordan I tester.
- Tag billeder af prototyperne eller lad eleverne tage billeder
- Hæld forsigtigt vand i prototyperne som sidst.
3. Dobbeltlektion: Opsamling og præsentation
Se igen hvordan prototyperne har klaret sig. Hvis der er tid til det, kan I tage endnu en runde med at konstruere og forbedre prototyperne, inden du lader eleverne præsentere deres prototyper for hinanden.
Se hvordan prototyperne har klaret sig
- Lad eleverne undersøge, hvordan deres prototyper har klaret at stå med vand i en uge. Lav en kort opsamling på klassen.
- Sæt nu prototyperne i mikrobølgeovn eller hæld forsigtigt kogende vand fx fra en elkedel i prototyperne.
- Lad eleverne vise hinandens prototyper frem med metodekortet Opsamling – vælg det niveau, du vurderer passer elevgruppen, og se vejledningen på sidste side i metodekortet. Lyt efter elevernes overvejelser om forbedringer og valg af begreber, når de fremlægger for hinanden. Brug det til din formative evaluering af eleverne.
- Hvis tiden tillader det, kan eleverne tage endnu et loop med konstruer og forbedre
Lad eleverne præsentere prototyperne
- Lad eleverne afslutte med en kort præsentation fx 2 min pr gruppe, hvor gruppen
- viser billeder af prototyperne fra start til slut
- fortæller, hvordan deres prototype kan affaldssorteres og genanvendes
- og fx spørgsmålene under “Erfaringer og overvejelser” fra metodekortet Præsentation (vælg det niveau, du vurderer passer til elevgruppen)
Evaluer forløbet undervejs
- Undervejs i forløbet er det oplagt at evaluere elevernes undersøgelses- og engineeringkompetence. Der er i forløbet skrevet konkrete forslag ind undervejs.
- Efter forløbet udfylder eleven samtalearket. Du udfylder selv samme ark, men det er elevens ark, der danner udgangspunkt for samtalen, og det er her, eleven noterer vigtige pointer fra dine noter/dit ark. Eleven afleverer en kopi af arket til dig.
Mere om forløbet Centrale pointer, mål og evaluering
Centrale faglige pointer
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
- Mælkekartoner er et kompositmateriale
- Det er nødt til at være et kompositmateriale, fordi karton alene ikke kan holde til opbevaring af mælken
- Kompositmaterialet til mælkekartoner har stor holdbarhed
- Mælkekartoner skal ofte sorteres som plast i Danmark, fordi vi ønsker at genanvende den plast, der er.
Evaluering
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering. I forløbsplanen præsenteres forslag til, hvad du som lærer med fordel kan lægge mærke til. Disse forslag har til formål at klæde dig på til løbende at give eleverne feedback på det, som er særligt relevant i den enkelte fase af forløbet. På den måde at hjælper du eleverne på vej i deres læreproces.
Udover at alle faser af forløbet således giver anledning til feedback, kan aktiviteterne ‘Opsamling’ og ‘samtalearket’ bruges med mere eksplicit evaluerende sigte. Her kan du danne dig indtryk af, hvordan eleverne er på vej.
Didaktiske valg Didaktiske modeller og ressourcer
Didaktiske valg
Forløbet er et engineeringforløb, som hører til i kategorien problembaseret undervisning. Når undervisningen tager udgangspunkt i et problem, der relaterer sig til elevernes hverdag, virker det fremmende for motivation og læring. Det ved vi fra forskning. Læs mere og find flere forløb inden for problembaseret undervisning. Du kan også bruge forløbet som introduktion til engineeringmetoden – også kaldet ingeniørens arbejdsmetode. Engineeringmetoden kan du læse meget mere om her, ligesom du kan finde hele didaktikken bag her.
Dette forløb er stilladseret med en række metodekort, der hjælper til at strukturere arbejdet i de forskellige engineering-faser. Metodekortene findes ofte i to versioner: Niveau 1 og niveau 2. Brug niveaudelingen til at differentiere din undervisning i forhold til kompleksitet og graden af stilladsering. Niveau 1 er holdt mere simpelt og mere stilladseret end niveau 2.
Kort om forløbet
Lav en mælkekarton, der kan formes som en to-go-kop og lær om hvad mælkekartoner egentlig er lavet af, og hvorfor de ofte skal sorteres som plast.
Forløbet er lavet i samarbejde med Tetra Pak
Aktiviteter i forløbet
Didaktisk ressource
Problemskitsen støtter eleverne i at uddybe og analysere en udfordring. De får en forståelse for kontekst, målgruppe, og hvilke krav der skal opfyldes.
Didaktisk ressource
Dette metodekort er et arbejdsark til niveau 2 af ‘problemskitse’ under ‘Forstå udfordringen’. Problemskitsen støtter eleverne i at uddybe og analysere udfordringen, der er grundlaget for deres videre arbejde. Eleverne får en forståelse for, hvilken autentisk sammenhæng udfordringen kommer fra, hvem der har det problem, som de skal løse, og hvilke krav der skal opfyldes.
Didaktisk ressource
Hent metodekortet, som er et arbejdsark til aktiviteten bordet rundt, der kan bruges under delprocessen få ideer.
Didaktisk ressource
Hent metodekortet, som vejleder til aktiviteten åben brainstorm, der kan bruges under delprocessen få ideer.
Didaktisk ressource
Videnskortlægning er en aktivitet, der kan bruges i delprocessen 'Undersøge'. Dette er en vejledning til, hvordan I arbejder med videnskortlægning.
Didaktisk ressource
Videnskortlægning er en aktivitet, der kan bruges i delprocessen ‘Undersøge’. Dette er et arbejdsark, du kan give til dine elevgrupper.
Didaktisk ressource
Videnskortlægning er en aktivitet, der kan bruges i delprocessen ‘Undersøge’. Dette er et eksempel på hvordan I kan udfylde arbejdsarket videnskortlægning.
Partner
Tetra Pak
Forløbet er udviklet i samarbejde med Tetra Pak
