Gå til hovedindhold

Ved du, hvad din bugspytkirtel laver? Kan du få en ny, hvis den går itu?

De fleste ved, hvad organer som hjerte og lunger gør for, at vi mennesker kan leve. De færreste - både voksne og børn - har derimod en idé om, hvad funktionen af vores bugspytkirtel er.

Ligesom alle andre organer, dannes bugspytkirtlen under fosterudviklingen ud fra et enkelt befrugtet æg, der deler sig, bliver til stamceller og efterhånden udvikler sig til specifikke organer og til slut et helt menneske. 

Stamceller kan man dyrke i laboratoriet, og jeg arbejder til daglig med at undersøge udviklingen af bugspytkirtlen ved at studere stamcellerne.

Vores bugspytkirtel hjælper os med at nedbryde den mad, vi spiser. Derudover sørger den for, at vores blodsukker hele tiden er stabilt. Men hvordan ser en bugspytkirtel egentlig ud? Hvordan bliver den dannet? Og kan vi med hjælp fra stamceller reparere den, hvis den går i stykker? 

Jeg vil forsøge at at komme med svar og sammen med eleverne gennem quiz og spørgsmål skabe en bedre forståelse for, hvad en bugspytkirtel egentlig er.

Adresse
Indtast det forventede antal tilhørere/publikum