Gå til hovedindhold

Enzymer spiser plastik

Plastikforurening er et globalt problem, som ikke ser ud til at blive mindre. Heldigvis findes der rigtig mange gode initiativer, der potentielt kan afhjælpe problemet.

Vidste du for eksempel, at der findes enzymer, der elsker at spise den plastik, du og jeg smider ud dagligt? Disse enzymer arbejder jeg med, og det er også dem, vi har fokus på under foredraget.

Jeg gennemgår den proces, vi bruger til at finde og forbedre enzymer - og hvilke udfordringer, man kan støde på undervejs. Vi undersøger også, hvorfor plastik er så populært et materialevalg og hvilke alternativer, der findes.

Jeg kommer desuden ind på nogle af de metoder, vi bruger til at gøre enzymer endnu bedre; genmodificering, assayudvikling og computermodellering.

Bemærkninger:
Oplægget vil være specielt interessant, hvis eleverne allerede har arbejdet med Michaelis-Menten kinetik.

Adresse
Indtast det forventede antal tilhørere/publikum