Gå til hovedindhold

Du bliver (måske), hvad dine forældre spiser - mere end blot dit DNA!

Dit genetiske materiale ligger kodet i dit DNA. Denne kode kan afgøre, om du bliver høj eller lille, får blå eller brune øjne, eller om du har ti fingre eller flere. Du har arvet denne kode fra dine forældre, og du har modtaget lige store dele DNA fra både din mor og far. Betyder det, at denne kode afgør, hvordan du udvikler dig, og hvem du bliver til? Ja, og nej!

De sidste årtiers banebrydende forskning inden for feltet epigenetik afslører, at aktiviteten af dine gener bl.a. afhænger af, hvilket væv generne befinder sig i, hvilken alder du har, og sidst men ikke mindst, hvilket miljø du befinder dig i, eller hvilken livsstil du har! En interessant idé som er udsprunget af disse opdagelser er, at en miljøbetinget genaktivitet kan nedarves fra forælder til afkom og måske endda gennem flere generationer.

Gennem eksempler fra mennesker og model-organismer gennemgår jeg, hvordan denne form for nedarvning kan fungere i praksis og diskuterer, hvor stor en betydning disse opdagelser har for vores forståelse af, hvorfor vi er, som vi er.