Gå til hovedindhold

Advarselsmeddelelse

Der er lukket for indsendelser af denne formular.

Slutseminar

UdviklingsRum - slutseminar - november 2019 - Sofia Osmani

32 kommuner drøftede naturfagsudvikling - nu beder KL om alle kommuners input


Om Slutseminaret

Ved UdviklingsRummets afsluttende seminar:

Tid: Onsdag den 27. november 2019 kl. 11 - 15 
Sted: Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, Nyborg, 

satte 11 kommuner deres politisk vedtagne naturfagsstrategier i spil i forhold til andre relevante kommunale, regionale og nationale indsatser.

Seminarets formål:
- at skærpe den politiske opmærksomhed om potentialet i kommuners strategiske indsatser på naturfagsområdet. 

Seminarets mål:
- at formidle og perspektivere 11 kommuners naturfagsstrategier m.h.p. at inspirere andre kommuner og regioner til at arbejde strategisk med sammenhængende udvikling af naturfagsforløbet for børn og unge (0-25 år).

Deltagere: 
Alle 98 kommuner og fem regioner modtog invitation til at tilmelde en delegation med en politiker og/eller en forvaltningsleder samt naturfagskoordinatorer. 84 tilmeldte med repræsentation fra bl.a. 32 kommuner og to regioner deltog i Slutseminaret.

Noter fra Slutseminaret:
En summende “markedsplads” med de 11 kommuners præsentationer af deres naturfagsstrategier og deres værdi for kommunens udvikling lagde grunden for seminarets øvrige punkter.
Et panel med tre interessenter gav deres bud på, hvad der gør en kommunal naturfagsstrategi værdifuld. Det var næstformand Dorte Andreas, Skolelederforeningen, formand for Børne- og Kulturchefforeningens Skolenetværk, Gorm Bagger Andersen og regionsrådsmedlem Henriette Schlesinger, medlem af Region Syddanmarks Udvalg for uddannelse og arbejdskraft
Her er udvalgte pointer fra de tre interessenters præsentationer af deres perspektiver på kommunale naturfagsstrategier:

  1. “Kommunal understøttelse og prioritering af tid og ressourcer” (Skolelederforeningen)
  2. “Naturfagsstrategi som mulig drivkraft i mere generel skoleudvikling: 
    - Fokus nysgerrighed og udforskning
    - Fokus praksisfaglighed
    - Fokus effekt og progression
    - Fokus samspil med omverden”
    (Børne- og Kulturchefforeningen)
  3. “Kommunale naturfagsstrategier giver mulighed for at skabe sammenhængende STEM-indsatser mellem grundskole og ungdomsuddannelser” (Region Syddanmark)

Borgmester Sofia Osmani, Lyngby-Taarbæk Kommune gav på vegne af KL’s Børne- og Undervisningsudvalg “det kommunale perspektiv på et nationalt naturfagsløft”.
Indledningsvist slog hun fast, at KL bakker op om både National naturvidenskabsstrategi og Teknologipagten. KL er desuden åben for at bakke op om at løfte naturfag på kommuners dagsordener, så de nationale tiltag bedst omsættes til lokal praksis.  Derfor inviterede Sofia Osmani på vegne af KL’s Børne- og Undervisningsudvalg alle kommuner til at komme med ideer og ønsker som input til udvalgets arbejde med naturfagsområdet:

"Hvad synes I, KL skal arbejde med?” 
"Hvordan kan KL være med til at løfte dagsordenen og understøtte den?”


Selv luftede Sofia Osmani en ide om, at KL’s Børne & Unge Topmøde i 2021 kunne handle om naturfagsområdet.
Seminarets deltagere tog godt imod invitationen og bidrog engageret med mange forslag til KL’s opbakning af kommuners naturfagsudvikling, bl.a.:

  • Vi har ret lidt viden om, hvad der egentlig virker - derfor er det svært for kommuner at evaluere deres indsatser. KL kunne hjælpe med at løfte den dagsorden nationalt.
  • Naturfagene er meget kompetenceorienterede, og lærerne har et aktuelt kompetencehul. Kan KL understøtte styrket kompetenceudvikling?
  • Åben op for, at studerende kan lave projekter i folkeskolen - de kan måske ligefrem hjælpe til, mens lærere er på efteruddannelse?
  • Der er brug for at tænke i ressourcer på naturfagsområdet - det kan KL bringe ind i regeringsforhandlinger.
  • Der er altså noget med måden, vi underviser på, som ikke altid tager udgangspunkt i det, der motiverer eleverne. Måske skal der sættes nationale forskningsprojekter i gang, så det ikke er den enkelte kommune, der skal løfte det.
  • Skal vi hellere tale mindset end naturfagsstrategi? Problemet er, at de målinger, der foretages af f.eks. CEPOS, kun viser, hvad vi kan med de faglige kompetencer og ikke noget mere generelt.
  • "National naturvidenskabsstrategi" indeholder en masse anbefalinger til kommunerne, men ikke nogen krav. Det ville være ønskeligt, at KL forholder sig til de afgivne anbefalinger og melder ud.

Ved afrundingen blev det aftalt, at Astra indsamler kommuners konkrete ideer og ønsker, som Sofia Osmani derpå vil videreformidle til KL's Børne- og Undervisningsudvalg.
Brug link til webformular nedenfor.

Seminaret sluttede med et par korte meddelelser. 
Sidsel Hansen fra Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) meddelte: 

  • at der i den nye regering er fuld opbakning til National naturvidenskabsstrategi,
  • at strategien ikke kommer til at virke uden kommunernes værdifulde medspil, 
  • at ministeriet sammen med professionshøjskolerne er på vej med redskaber til kommuners arbejde med kompetenceudvikling i fagteams.

Heiko Buch-Illing fra Astra meddelte, at kommuner, der efter inspiration fra Astra's UdviklingsRum 2017-19 er interesserede at deltage i nyt tværkommunalt Astra-forløb 2020-21 om fælles udvikling af “styredokumenter” for naturfag, uforpligtende kan melde sig.
Sammen med BUVM vil Astra i uge 17, 2020, samle de interesserede kommuner for at afklare rammer og forventninger til tværkommunale forløb.

Alle kommuner kan meddele interesse for et Astra-forløb samt indsende konkrete input til KL i denne webformular.

Baggrund

Før lanceringen af National naturvidenskabsstrategi og Teknologipagten i 2018 gik 11 kommuner i gang med at forberede sig med kommunale naturfagsstrategier. De 11 kommuner huser 11%  af landets 0-17 årige og har samarbejdet i regi af Astra’s to-årige UdviklingsRum 2017-19 (UR). De 11 kommuner er nu klar med naturfagsstrategier, hvis gennemførelse deres kommunalbestyrelse og forvaltning vil bakke op om i de kommende år. Undervejs har de 11 kommuner gjort sig forskellige og værdifulde erfaringer, som de vil sætte i spil ved seminaret.
Kommunalbestyrelser har ansvaret for folkeskolen - den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet. (Jnf. Folkeskolelovens §2). Naturfagsundervisning udgør 10 % af elevers skoletid fra 1.-9. klasse og de kommunale rammer påvirker elevers udbytte. 
Regioner har ansvaret for at koordinere udbuddet af ungdomsuddannelser for at sikre, at der findes et varieret udbud af uddannelsesmuligheder i de fem regioner. (Jf. Danske Regioner)
Nationalt er der mål for, at alle børns naturfaglige dannelse skal styrkes og flere skal vælge en naturfaglig uddannelse - erhvervsrettet eller videregående.
Naturfagligt og teknologisk dannede borgere kan medvirke til at løse aktuelle samfundsudfordringer, bl.a. grøn omstilling og mangel på STEM*-arbejdskraft, der også adresseres som drivkræfter i udkast til strategi for decentral erhvervsfremme 2020-2023.