Begge forståelser af netværk er helt centralt for arbejdet med at udvikle kommunens naturfaglige kultur. De naturfaglige netværk har potentiale for at skabe synergier i kommunens tiltag på naturfagsområdet og sikre relationer på tværs af institutioner, så viden og initiativer spredes. Samtidig skabes et fælles ansvar for udvikling af den naturfaglige kultur.
I den brede forståelse af netværk er den kommunale naturfagskoordinator en central aktør. Centrale aktørers vigtighed for udviklingen af naturfagsområdet i en kommune er grundigt undersøgt i “Exploring social networks of science education actors in Danish Science Municipalities”, en Ph.d.-afhandling af Ane Von der Fehr. Her viser analysen blandt andet, at centrale aktører, som kommunale naturfagskoordinatorer, kan være med til at mobilisere ressourcer til naturfagsområdet. Dette gør de fx ved at bidrage til at sikre, at de rigtige personer har den relevante viden til at udføre opgaver. Dermed er videndeling et centralt element i naturfagskoordinatorens arbejde.
I de mere eller mindre formaliserede grupper af aktører i et struktureret opgavefællesskab spiller naturfagskoordinatoren også en central rolle. Som eksempel er tidligere nævnt et kommunalt netværk af naturfagsvejledere, men der kan også være tale om fx netværk på tværs af dagtilbud og skoler eller skoler og ungdomsuddannelser, der har til formål at understøtte den naturfaglige progression, mindske udfordringer ved overgange og skabe sammenhæng på langs af uddannelseskæden.
Netværkene kan involvere eksterne læringsmiljøer, fx naturskoler, kulturinstitutioner og erhvervslivet, og dermed åbne op for en større inddragelse af det omgivende samfund i uddannelsesinstitutionerne.
Kommunens naturfagskoordinator har en central rolle i netværkene med at skabe fælles formål og understøtte rammer og indhold. Fælles formål betyder, at alle aktørerne i og omkring netværket, herunder netværkets deltagere, ved på hvilket grundlag, møderne finder sted og hvad der skal evalueres på. Bliv klogere på de enkelte netværksbegreber her.
Netværkene kan være med til ‘oversætte’ og implementere nationale mål, krav og tiltag i praksis - eksempelvis når der kommer en ny reform eller en samlet naturvidenskabsstrategi for Danmark. Et netværk kan også være en stærk aktør at inddrage i en samskabende proces, eksempelvis omkring implementeringen af et eksternt projekt eller udformningen af en kommunal naturfagsstrategi. På samme tid vil det skabe et ejerskab til kommunens strategier og en fælles forståelse for visionen for naturfagskulturen.
3.2 c Alle kommuner etablerer faglige fællesskaber, fx i form af netværk, for naturfagsundervisere og pædagogisk personale, der giver dem adgang til ny viden og styrker udviklingen af deres arbejde.
3.3 b Ledelser på hver enkelt grundskole og ungdomsuddannelse sikrer, at lærerne og det pædagogiske personale regelmæssigt mødes i faglige fællesskaber, fx ved at oprette og målbeskrive faggrupper/teams.
3.3 c Ledelser på alle grundskoler og ungdomsuddannelser udpeger mindst en ressourceperson til koordinering af den lokale naturvidenskabsindsats på institutionen.