Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi
Få overblik over prøvens forløb - fra lodtrækning af fokusområde i april til prøvedagen i juni.
"En problemstilling er en afgrænset formulering, der indkredser den forundring, det modsætningsforhold eller den udfordring, som klassen eller en enkelt elevgruppe arbejder med. En god problemstilling kræver viden, og derfor vil det være almindeligt, at problemstillingen ændrer sig, efterhånden som undervisningsforløbet skrider frem. En problemstilling kan fx afgrænses gennem elevernes undren, eksisterende viden og undersøgelser.”
Det giver anledning til opmærksomhed på følgende:
“Det er vigtigt at understrege, at undervisningsforløbet ikke behøver tage udgangspunkt i det, der klassisk forstås ved et problem, fx klimaproblemer eller fødevaremangel; der kan i lige så høj grad være tale om en forundring eller en udfordring, fx hvordan dyrene holder varmen om vinteren, eller hvordan en generator bliver så effektiv som muligt.”
Kilde: Faghæfterne for henholdsvis biologi, fysik/kemi og geografi side 28-29, Børne- og Undervisningsministeriet, 2019, hentet på www.emu.dk
Find eksempler på problemstillinger og arbejdsspørgsmål samt inspiration til fagteamets arbejde med at vejlede eleverne hen mod gode naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål.
Se eksempler på elevers problemstillinger og arbejdsspørgsmål - i al deres mangfoldighed:
Prøvebekendtgørelsen (stk. 4.6) tydeliggør, at når eleverne har trukket det fællesfaglige fokusområde, de skal til prøve i, skal de formulere “...en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi (...) Dette arbejde foregår som en del af undervisningen, hvor eleven/gruppen løbende skal have mulighed for vejledning fra lærere i alle tre naturfag.
Dette giver anledning til opmærksomhed på, at :
Fra projektopgaven kendes termen ‘problemformulering’, men i forbindelse med fællesfaglige forløb og fælles prøve hedder det ‘problemstilling’. Det kan give spekulationer om, hvorvidt der er forskel på de to begreber.
I forbindelse med fællesfaglig naturfagsundervisning kan vi forstå problemstilling synonymt med projektopgavens problemformulering: En (eller flere) sætning(er), der beskriver, hvad eleverne undrer sig over og gerne vil belyse.
Når der er tale om en naturfaglig problemstilling, er der en række kvalitetsmæssige krav, der kan stilles til den. Bl.a. at problemstillingen har et naturfagligt omdrejningspunkt, og at den i den i undervisningen giver eleverne lejlighed til at udvikle deres naturfaglige kompetence - og i prøvesituationen til at udvise naturfaglig kompetence inden for alle fire kompetenceområder.
Hvad sker der, hvis eleverne vejledes til at give problemstillinger og arbejdsspørgsmål en lokal drejning? Måske kan det i højere grad give anledning til lokale undersøgelser, der inddrager fx natur, byrum, virksomheder, naturskoler, museer m.m.?
Her findes materiale til inspiration til fagteamet, der ønsker at ruste sig til at at vejlede elever i at gøre naturfagligeproblemstillinger lokale.
Somme tider fylder de geografifaglige vinkler ikke tilstrækkeligt i de problemstillinger og arbejdsspørgsmål, eleverne formulerer. Det kan der være mange grunde til og forskellige løsninger på. Én måde at skrue op for geografien på kan være at fagteamet sætter fokus på arbejdsspørgsmål og vejledning, der lægger op til gode, geografifaglige undersøgelser.
Her er en samling eksempler på arbejdsspørgsmål, der lægger op til geografifaglige undersøgelser. Eksemplerne er udarbejdet af deltagerne i en workshop på konferencen Big Bang i foråret 2019, og de er organiseret efter, hvorhenne eleverne kan foretage undersøgelser: I klassen, på skolens matrikel, lokalt (forstået som i cykelafstand fra skolen) og på tur (forstået som, at det kræver motor at komme derhen):
I klassen
| På matriklen
|
Lokalt
| På tur
|
Fagteamet kan i fællesskab indkredse, hvilke muligheder lokalområdet rummer, når det gælder om, at eleverne foretager gode geografifaglige undersøgelser. En måde at sætte skarpt på det kan være gennem følgende aktivitet:
Der kan også hentes inspiration i de bearbejdninger af elevers problemstillinger og arbejdsspørgsmål, som en arbejdsgruppe nedsat af Astra har udarbejdet: Arbejdsspørgsmål med geografifaglige vinkler.