Problemstillinger og arbejdsspørgsmål

Prøvebekendtgørelsen (stk. 4.5) tydeliggør, at når eleverne har trukket det fællesfaglige fokusområde, de skal til prøve i, skal de formulere “...en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi (...) Dette arbejde foregår som en del af undervisningen og med vejledning fra læreren/lærerne.” 

Dette giver anledning til opmærksomhed på, at :

1. Der skal være arbejdsspørgsmål fra alle tre fag. Det kan i praksis sagtens være sådan, at et arbejdsspørgsmål relaterer sig til mere end ét fag.
2. Naturfagslærerne skal vejlede eleverne i arbejdet med problemstillinger og arbejdssprøgsmål - dette er at betragte som undervisning i perioden fra eleverne har trukket og frem mod prøven.

Fra projektopgaven kendes termen ‘problemformulering’, men i forbindelse med fællesfaglige forløb og fælles prøve hedder det ‘problemstilling’. Det kan give spekulationer om, hvorvidt der er forskel på de to begreber. 

I forbindelse med fællesfaglig naturfagsundervisning kan vi forstå problemstilling synonymt med projektopgavens problemformulering: En (eller flere) sætning(er), der beskriver, hvad eleverne undrer sig over og gerne vil belyse. 

Når der er tale om en naturfaglig problemstilling, er der en række kvalitetsmæssige krav, der kan stilles til den. Bl.a. at problemstillingen har et naturfagligt omdrejningspunkt, og at den i den i undervisningen giver eleverne lejlighed til at udvikle deres naturfaglige kompetence - og i prøvesituationen til at udvise naturfaglig kompetence inden for alle fire kompetenceområder.