Gå til hovedindhold

Problemstillinger og arbejdsspørgsmål

Årets Festivalarrangør 2017 - Naturvidenskabsfestival - Foto: Pelle Rink © Astra

Naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål spiller en central rolle i elevernes arbejde i fællesfaglige forløb - både til prøven og i den fællesfaglige undervisning.

Find eksempler på problemstillinger og arbejdsspørgsmål samt inspiration til fagteamets arbejde med at vejlede eleverne hen mod gode naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål.

Elevproducerede problemstillinger og arbejdsspørgsmål

Se eksempler på elevers problemstillinger og arbejdsspørgsmål - i al deres mangfoldighed: 
 

 

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
 

 

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
 

 

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
 

 

Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
 

 

 

 

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
 

 

 

 

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår


Selvvalgt fællesfagligt fokusområde 

 

Naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål til prøven 

Prøvebekendtgørelsen (stk. 4.5) tydeliggør, at når eleverne har trukket det fællesfaglige fokusområde, de skal til prøve i, skal de formulere “...en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi (...) Dette arbejde foregår som en del af undervisningen og med vejledning fra læreren/lærerne.” 

Dette giver anledning til opmærksomhed på, at :

  1. Der skal være arbejdsspørgsmål fra alle tre fag. Det kan i praksis sagtens være sådan, at et arbejdsspørgsmål relaterer sig til mere end ét fag.
  2. Naturfagslærerne skal vejlede eleverne i arbejdet med problemstillinger og arbejdssprøgsmål - dette er at betragte som undervisning i perioden fra eleverne har trukket og frem mod prøven.

Problemstilling eller problemformulering?

Fra projektopgaven kendes termen ‘problemformulering’, men i forbindelse med fællesfaglige forløb og fælles prøve hedder det ‘problemstilling’. Det kan give spekulationer om, hvorvidt der er forskel på de to begreber. 

I forbindelse med fællesfaglig naturfagsundervisning kan vi forstå problemstilling synonymt med projektopgavens problemformulering: En (eller flere) sætning(er), der beskriver, hvad eleverne undrer sig over og gerne vil belyse. 

Når der er tale om en naturfaglig problemstilling, er der en række kvalitetsmæssige krav, der kan stilles til den. Bl.a. at problemstillingen har et naturfagligt omdrejningspunkt, og at den i den i undervisningen giver eleverne lejlighed til at udvikle deres naturfaglige kompetence - og i prøvesituationen til at udvise naturfaglig kompetence inden for alle fire kompetenceområder.

Gør naturfaglige problemstillinger lokale

Hvad sker der, hvis eleverne vejledes til at give problemstillinger og arbejdsspørgsmål en lokal drejning? Måske kan det i højere grad give anledning til lokale undersøgelser, der inddrager fx natur, byrum, virksomheder, naturskoler, museer m.m.?

Her findes materiale til inspiration til fagteamet, der ønsker at ruste sig til at at vejlede elever i at gøre naturfagligeproblemstillinger lokale.

  • PDF iconPræsentation af lokale naturfaglige problemstillinger: Hvad, hvorfor og hvornår?
  • FilEksempler på elevers oprindelige naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål gjort lokale.
  • To arbejdsark til fagteamet: PDF iconPrint arbejdsark 1 til A3. PDF iconPrint arbejdsark 2 og klip problemstillingerne fra hinanden. Vælg én som klistres på ark 1 og derefter gøres lokal.

Styrk de geografifaglige arbejdsspørgsmål?

Somme tider fylder de geografifaglige vinkler ikke tilstrækkeligt i de problemstillinger og arbejdsspørgsmål, eleverne formulerer. Det kan der være mange grunde til og forskellige løsninger på. Én måde at skrue op for geografien på kan være at fagteamet sætter fokus på arbejdsspørgsmål og vejledning, der lægger op til gode, geografifaglige undersøgelser. 

Her er en samling eksempler på arbejdsspørgsmål, der lægger op til geografifaglige undersøgelser. Eksemplerne er udarbejdet af deltagerne i en workshop på konferencen Big Bang i foråret 2019, og de er organiseret efter, hvorhenne eleverne kan foretage undersøgelser: I klassen, på skolens matrikel, lokalt (forstået som i cykelafstand fra skolen) og på tur (forstået som, at det kræver motor at komme derhen):

I klassen

  • Hvor er “plastsupper” placeret i oceanerne, og hvordan kan man forklare deres placering?
  • Hvordan er undergrunden i kommunen, og er der en sammenhæng mellem undergrunden og drikkevandsboringer?
  • Hvor i landet brød kloaksystemet sammen under seneste stormflod og hvorfor?
På matriklen
  • Har skolen en sorteringsplan for plastikaffald - hvilken eller hvorfor ikke?
  • Hvordan afledes spildevand og regnvand fra skolens matrikel?
  • Hvilke hensyn er der taget ved placering af skolens solceller i forhold til sol/skygge/naboer m.m.?

Lokalt

  • Hvor ligger der grundvandsboringer i kommunen, og hvordan ser der ud omkring boringerne og hvorfor?
  • Hvordan ser jordbundsprøver og slemmeprøver ud fra den lokale vandboring?
  • Hvordan ser en ledeblok ud, hvad er en ledeblok - hvor kommer den fra, og hvordan kan man vide det?
  • Hvilke typer plastaffald findes i lokalområdet, og hvor kommer affaldet fra?

På tur

  • Hvordan ser det lokale vandværk ud, og hvordan fungerer det?
  • Hvordan er vandkvaliteten af drikkevandet direkte fra boringen sammenlignet med vandkvaliteten af vandet, inden det sendes til forbrugeren?
  • Hvordan ser det lokale renseanlæg ud, og hvordan fungerer det?

Hvilke arbejdsspørgsmål lægger lokalområdet op til?

Fagteamet kan i fællesskab indkredse, hvilke muligheder lokalområdet rummer, når det gælder om, at eleverne foretager gode geografifaglige undersøgelser. En måde at sætte skarpt på det kan være gennem følgende aktivitet:

  • Sæt ½ time af på et fagteammøde
  • Brug de første 10 minutter på hver især at skrive hurtige udkast til arbejdsspørgsmål med geografifaglige vinkler. Geografilærere har hjemmebanefordel her, mens andre naturfagslærere kan hente inspiration i PDF iconelevformulerede arbejdsspørgsmål med geografifaglig vinkel. Skriv hvert arbejdsspørgsmål på hver sin lille seddel fx en post-it
  • Inddel en tavle eller et bord i fire felter med overskrifterne: I klassen, på matriklen, lokalt og på tur. Brug de næste 10 minutter til at placere sedlerne med arbejdsspørgsmål i de fire felter ved at spørge: Hvorhenne kan eleverne foretage undersøgelser ud fra dette arbejdsspørgsmål?  
  • Brug de sidste 10 minutter på sammen at drøfte, hvad det er for konkrete undersøgelser, eleverne kan foretage ud fra ét af arbejdsspørgsmålene fra hvert sted (klassen, matriklen, lokalt og på tur) samt hvor henne - sådan helt konkret - eleverne kan foretage undersøgerne: Hvad rummer jeres lokalområde af muligheder?

Der kan også hentes inspiration i de bearbejdninger af elevers problemstillinger og arbejdsspørgsmål, som en arbejdsgruppe nedsat af Astra har udarbejdet: PDF iconArbejdsspørgsmål med geografifaglige vinkler.


Find mere indhold om 'alt det fælles' i naturfagene