Gå til hovedindhold

Problemstillinger og arbejdsspørgsmål

Årets Festivalarrangør 2017 - Naturvidenskabsfestival - Foto: Pelle Rink © Astra

Naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål spiller en central rolle i elevernes arbejde i fællesfaglige forløb - både til prøven og i den fællesfaglige undervisning.

Find eksempler på problemstillinger og arbejdsspørgsmål samt inspiration til fagteamets arbejde med at vejlede eleverne hen mod gode naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål.

Elevproducerede problemstillinger og arbejdsspørgsmål

Se eksempler på elevers problemstillinger og arbejdsspørgsmål - i al deres mangfoldighed: 
 

 

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
 

 

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
 

 

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
 

 

Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer
 

 

 

 

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
 

 

 

 

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår


Selvvalgt fællesfagligt fokusområde 

 

Naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål til prøven 

Prøvebekendtgørelsen (stk. 4.5) tydeliggør, at når eleverne har trukket det fællesfaglige fokusområde, de skal til prøve i, skal de formulere “...en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi og geografi (...) Dette arbejde foregår som en del af undervisningen og med vejledning fra læreren/lærerne.” 

Dette giver anledning til opmærksomhed på, at :

  1. Der skal være arbejdsspørgsmål fra alle tre fag. Det kan i praksis sagtens være sådan, at et arbejdsspørgsmål relaterer sig til mere end ét fag.
  2. Naturfagslærerne skal vejlede eleverne i arbejdet med problemstillinger og arbejdssprøgsmål - dette er at betragte som undervisning i perioden fra eleverne har trukket og frem mod prøven.

Problemstilling eller problemformulering?

Fra projektopgaven kendes termen ‘problemformulering’, men i forbindelse med fællesfaglige forløb og fælles prøve hedder det ‘problemstilling’. Det kan give spekulationer om, hvorvidt der er forskel på de to begreber. 

I forbindelse med fællesfaglig naturfagsundervisning kan vi forstå problemstilling synonymt med projektopgavens problemformulering: En (eller flere) sætning(er), der beskriver, hvad eleverne undrer sig over og gerne vil belyse. 

Når der er tale om en naturfaglig problemstilling, er der en række kvalitetsmæssige krav, der kan stilles til den. Bl.a. at problemstillingen har et naturfagligt omdrejningspunkt, og at den i den i undervisningen giver eleverne lejlighed til at udvikle deres naturfaglige kompetence - og i prøvesituationen til at udvise naturfaglig kompetence inden for alle fire kompetenceområder.

Gør naturfaglige problemstillinger lokale

Hvad sker der, hvis eleverne vejledes til at give problemstillinger og arbejdsspørgsmål en lokal drejning? Måske kan det i højere grad give anledning til lokale undersøgelser, der inddrager fx natur, byrum, virksomheder, naturskoler, museer m.m.?

Her findes materiale til inspiration til fagteamet, der ønsker at ruste sig til at at vejlede elever i at gøre naturfagligeproblemstillinger lokale.

  • PDF iconPræsentation af lokale naturfaglige problemstillinger: Hvad, hvorfor og hvornår?
  • FilEksempler på elevers oprindelige naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål gjort lokale.
  • To arbejdsark til fagteamet: PDF iconPrint arbejdsark 1 til A3. PDF iconPrint arbejdsark 2 og klip problemstillingerne fra hinanden. Vælg én som klistres på ark 1 og derefter gøres lokal.

 

Find mere indhold om 'alt det fælles' i naturfagene  

    tværfaglig