Gå til hovedindhold

Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi

Film om prøvens forløb fra april til prøvedagen

Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi begynder allerede i foråret, når eleverne trækker det fællesfaglige fokusområde, de skal til prøve i. Få overblik over prøvens forløb fra lodtrækning, som tidligst finder sted 1. april, til selve prøvedagen i juni måned. 

Film om prøvens forløb fra april til prøvedagen

Brug fem minutter på at få overblik over prøveforløbet. Filmen giver et rids af forløbet: 

  • Lodtrækning
  • Arbejde problemstilling og arbejdsspørgsmål
  • Vejledning
  • Prøvedagen

De officielle dokumenter om prøven

Find information om den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi i prøvebekendtgørelsen. Afsnittet om den fælles prøve er i bilag 1 stk. 4. Se også prøvevejledningen og læs Undervisningsministeriets råd til naturfagslæreren i form af 7 skarpe til naturfagslærerne om den fælles prøve.

Den fælles prøve – kort fortalt

Karakteristika

  • Den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi er praktisk/mundtlig 
  • Op til seks elever er til prøve ad gangen i to timer inklusive karakterfastsættelse
  • Eleverne kan vælge at gå op individuelt eller i grupper på 2-3 elever

Før selve prøvedagen

  • Tidligst 1. april trækker eleven (individuelt eller i sin gruppe) ét fællesfagligt fokusområde blandt mindst fire opgivne, og inden for det lodtrukne fokusområde udarbejder eleven/elevgruppen en naturfaglig problemstilling og tilhørende arbejdsspørgsmål fra alle tre fag: Biologi, fysik/kemi og geografi
  • Arbejdet med at indkredse naturfaglig problemstilling og arbejdsspørgsmål foregår i den sidste del af undervisningen - fra lodtrækningen er foregået og frem mod prøven - med vejledning fra naturfagslærerne, som også godkender problemstilling og arbejdsspørgsmål, inden det sendes til censor senest 14 dage før prøven
  • Når problemstilling og arbejdsspørgsmål er godkendt, udarbejder naturfagslærerne et antal uddybende spørgsmål, som er ukendte for eleverne, og som kan stilles til selve prøven

På prøvedagen

  • Når prøven går i gang, afleverer eleven/elevgruppen en kort oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling vil blive belyst i løbet af prøven
  • Elevernes naturfaglige kompetence inden for de fire kompetenceområder (undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation) er omdrejningspunkt for prøven, og eleverne prøves i at belyse deres problemstillinger ved hjælp af færdigheder og viden i forbindelse med naturfaglige undersøgelser, modeller, fagterminologi og handlemuligheder

Opgivelser

  • Til prøven opgives mindst fire fokusområder fra den fællesfaglige naturfagsundervisning fra 9. klasse og eventuelt 8. klasse
  • Der opgives tekster og mindst tre eksempler på andre udtryksformer end tekst. De samlede opgivelser på tværs af de valgte fokusområder skal være fordelt svarende til vejledende timetal for fagene - mest stof fra fysik/kemi, næstmest fra biologi og mindst fra geografi.

Fra lodtrækning til prøve

Her er et eksempel, hvor eleverne har trukket fokusområdet 'Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår'. Herefter har de formuleret problemstilling og arbejdsspørgsmål og valgt, hvordan de vil belyse problemstillingen. Man kan også se eksempler på lærernes uddybende spørgsmål. 

Eleverne trak fokusområdet

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

De formulerede problemstillingen...

Konservering bruges med det formål at forlænge holdbarheden af fødevarer. Hvilke teknologier man bruger til at konservere fødevarer, og hvilke konserveringsmetoder er bedst i forhold til sundhed og miljø?

...og arbejdsspørgsmålene

Mikroorganismer:

  • Hvor hurtigt formerer bakterier sig?
  • Er der flere bakterier i en udløbet mælk end i en frisk?
  • Hvad er en bakterie? Og hvad er en svamp?
  • Hvordan er skimmelsvampe skadelige for mennesker? Hvordan påvirker de kroppen?

Konservering:

  • Er konserveringsmidler udelukkende en god ting?
  • Hvordan er kål konserveret, og hvilken betydning har det for os mennesker?
  • Kan man fryse en mælk ned, før den er udløbet? Og vil den så efter udløbsdatoen stadig være frisk?
  • Hvad er forskellen på rugbrød lavet af surdej og rugbrød, der ikke er lavet på surdej?

Madspild:

  • Hvad er forskellen på “mindst holdbar til” og “sidste anvendelsesdato”? Og hvorfor er holdbarhedsdatoen, som den er?
  • Hvad gør EU med overskydende mad?
  • Hvor er der mest madspild i verden? Og er bakterier og madspild uafhængige af hinanden i hele verden (som det er tilfældet i DK)?
  • Næringsstoffer:
  • Hvad er protein?
  • Hvad er fedt?
  • Hvad er kulhydrat?

De belyste problemstillingen ved

Undersøgelser

  • Undersøgelser af bestrålet gærs evne til gæring af sukkervand til alkohol
  • Undersøgelse af bakterievækst i mælk (frisk og udløbet samt mælk, der har været frosset)
  • Undersøgelser af bestråling som konserveringsmetode (jordbær)
  • Dyrkning af bakterier og svampe og efterfølgende “nøgling”
  • Undersøgelse af holdbarhed i fermenteret kål
  • Påvisning af fedt, kulhydrat og protein

Modellering

  • Statistik over madspild
  • Verdenskort med madspild indtegnet for forskellige verdensdele
  • Model af bakteriecelle
  • Kemisk reaktionsligning for gæring af sukker
  • Filmklip med “mindst holdbar til” og “sidste anvendelsesdato”

Perspektivering

  • Programmering af madspilsapp i værktøjet “Build-An-App”

Naturfagslærerne havde formuleret uddybende spørgsmål til gruppen

  1. Modellering: Hvilke energiomsætninger finder sted, når fødevarer nedbrydes? Tegn en model, fx en energikæde.
  2. Perspektivering/kommunikation:Hvordan vil I vurdere sundhedsproblematikker knyttet til konservering med ioniserende stråling? Hvilke argumenter kan I finde for/imod anvendelsen?
  3. Modellering: Konstruer en model af et stofkredsløb i naturen, der kan påvirkes af menneskets brug af resurser, fx kunstgødning eller pesticider.
  4. Perspektivering: Hvilke typer madspild er karakteristisk for forskellige typer lande?
  5. Undersøgelse/perspektivering: Undersøg om fødevarer eller dele af fødevarer kan anvendes som energikilde, fx til produktion af varme og elektricitet. Hvilke problematikker knytter sig til anvendelsen af biobrændsel?

Vigtig info om lodtrækning

Lodtrækning foregår med tilbagelægning, og det foregå således:
  • Læg fire ark papir med hver sit fokusområde på et bord, og vend bagsiden op
  • Lad eleven/gruppen trække
  • Læg sedlen tilbage og bland eventuelt rundt
  • Husk skoleleder ved sidelinjen
Astras film viser en lodtrækningspraksis, som ikke længere er gældende. 

 

Find mere indhold om 'alt det fælles' i naturfagene 

    tværfaglig