Temadag for undervisere i de naturvidenskabelige grundfag på erhvervsuddannelserne afholdes onsdag den 6. november i Randers og torsdag den 7. november i Brøndby.
Astra inviterer endnu en gang til faglig inspiration og videndeling på årets temadag for undervisere i de naturvidenskabelige grundfag på erhvervsuddannelserne: naturfag, biologi, fysik og kemi.
Programmet indeholder oplæg, faglige/fagdidaktiske workshops og tid til dialog med undervisere fra andre erhvervsskoler.
I løbet af formiddagen vil vi sammen blive klogere på, hvordan vi kan vælge indhold i den naturfaglige undervisning, som eleverne både kan bruge her og nu og på længere sigt i deres arbejdsliv. Både når de skal tilpasse eksisterende løsninger til forskellige situationer og måske ligefrem finde på helt nye løsninger, fx i forbindelse med en grøn omstilling eller et nyt fokus på bæredygtighed i deres fag. Hvordan kan vi gøre undervisningen så eksemplarisk og dermed langtidsholdbar, at eleverne i både indhold og metode lærer mere end det, der arbejdes med i den konkrete undervisning? Svaret på dette spørgsmål kan bidrage til at forlænge naturfagsfagligheden ind i både uddannelse og kommende praksis.
Efter frokost kan du deltage i forskellige workshops med værktøjer til undervisningsplanlægning, hands on-aktiviteter og videndeling med andre undervisere.
at sætte fokus på videndelingsprocesser omkring de naturvidenskabelige grundfag på den enkelte skole, både omkring selve naturfagsundervisningen og det tværfaglige samarbejde mellem underviserne
Inspiration til at gøre undervisningen mere helhedsorienteret og praksisrettet
Konkret inspiration til eksperimenter og forløb, som du kan bruge i din egen undervisning.
Erfaringsudveksling og videndeling med andre erhvervsskolelærere
Inspiration til hvordan du på egen skole kan styrke videndelingen mellem undervisere i de naturvidenskabelige grundfag
9.00 Kaffe og Brød
9.20 Velkomst og intro til dagen
9.30-12.00 Tema: Kan 2 ugers naturfaglig undervisning række til et helt (arbejds-)liv?
Formiddagens program tilrettelægges som en fælles udviklingsworkshop, hvor deltagerne arbejder med problemstillinger fra egen naturfaglige undervisning, med input fra oplægsholderne. De to oplæg er:
Det eksemplariske indholdsvalg i naturfaglig undervisning
v/Stefan Ting Graf, ph.d., docent i didaktik og pædagogik, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Hvordan vælger man det ’rigtige’ indhold i den naturfaglige undervisning? Hvordan vælger man et indhold som har betydning for eleven både på kort sigt i den konkrete undervisning her og nu, og på længere sigt i elevens videre uddannelse, fremtidige arbejdsliv og liv som borger i et foranderligt samfund?
Et didaktisk svar er, at den naturfaglige undervisning må være eksemplarisk. Men hvad betyder det i grunden, hvis ikke det bare betyder ’forbilledlig’? Hvad er eksemplarisk for hvad? Og hvad er eksemplet i den eksemplariske undervisning? Hvordan kan man forstå at det faglige emne og de faglige metoder skulle have en langtidsvirkning? Og hvordan inviterer det eksemplariske til faglig fordybelse og tværfaglige muligheder?
Langtidsholdbar naturfagsundervisning
v/Ole Bjerglund Pedersen, Fagkonsulent og underviser ved Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland
Formålet med undervisning i naturfag, biologi, kemi og fysik på EUD er at bidrage med naturfaglig viden og grundlæggende forståelse af videnskabelige principper og metoder, der er relevante for elevernes fremtidige fagområder. Hvis fagene skal forblive relevante for eleverne, må de bidrage til udvikling af problemløsningsfærdigheder, der rækker ind i de erhvervsfaglige områder.
I oplægget inviteres deltagerne til dialog om:
12.00 Frokost
12.45 Det Tænkende Klasserum i de naturvidenskabelige grundfag
v/Troels Schnetler, matematikvejleder og fysik/kemilærer på Østermarkskolen, Aars
Det Tænkende Klasserum er en metode til at styrke eleverne evne til at tænke selvstændigt, og på workshoppen introduceres du til dele af metodens 14 skridt hen imod en mere praktisk og undersøgende undervisningsform. Vi afprøver sammen to udvalgte opgaver, der engagerer dig gennem tænkende aktiviteter. Du afprøver hvordan det er at være elev i det tænkende klasserum, og du vil opleve, hvordan problembaseret læring giver eleverne mulighed for at tænke naturfagligt og tilegne sig forståelse af de naturfaglige fænomener og begreber. Få greb til, hvordan du stilladserer din undervisning, så det bliver nødvendigt for eleverne at tænke selvstændigt.
14:15 Kaffepause
14:30 Workshops
Du har som deltager mulighed for at deltage i en af de følgende workshops.
Den gode naturvidenskabelige case til undervisnings- og eksamensbrug
v/ Ole Holst Bjerglund Pedersen, Fagkonsulent og underviser ved Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland
Når eleverne synes, de naturvidenskabelige fag er svære, skyldes det måske, at vi ikke er tydelige i forhold til de forskellige fagsprog, der indgår i erhvervsuddannelserne.
I workshoppen vil vi arbejde med, hvordan man kan skrive gode cases, hvor de naturvidenskabeliges grundfags fagsprog er tydeligt i samspil med erhvervsfaglige indhold.
Kan det være med til at styrke elevernes læring?
Det alternative naturfagslokale
v/Søren Haderup Blichfeldt, Tradium (kun i Randers)
Workshoppen tager udgangspunkt i koblingen mellem naturfag og erhvervsfag for elever, der uddanner sig som gastronom, tjener eller ernæringsassistent. Workshoppens fokus er elevernes værksted, og hvordan det, som et alternativ til det traditionelle naturfagslokale, kan understøtte koblingen mellem fagene.
Vi ser i fællesskab på, hvilke fordele og udfordringer, vi kan møde, når naturfagslokalet flyttes ud i værkstedet.
På workshoppen får I indblik i konkrete praksisnære forløb, som eleverne arbejder med i køkkenet, og hvordan naturfaget og erhvervsfaget kan understøtte hinanden og bidrage til elevens læring og forståelse.
Simulation som didaktisk metode
v/Naia Wandel Jacobsen, underviser og koordinator for simulation som pædagogisk metode på SOSU H (kun i Brøndby)
Deltag i workshoppen hvis du er nysgerrig på hvordan simulation som pædagogisk metode kan være med til at understøtte undervisning i naturfag. Metoden er blandt andet god til at få elever at reflektere, overveje og undersøge sammenhænge mellem forskellige naturfaglige elementer.
I workshoppen vil du blive inspireret til, hvordan metoden kan bruges i naturfagsundervisningen. Du bliver præsenteret for et konkret undervisningsforløb, som bliver brugt på SOSU H, og du får mulighed for sammen med andre undervisere at reflektere over, hvordan du kan bruge metoden.
Om eftermiddagen vil der blive afholdt en række workshops, der kan inspirere dig til at vælge metoder og indhold i din egen undervisning.
En af workshopsene vil give dig mulighed for at se og høre undervisere fra værtsskolen præsentere eksempler på didaktiske tilgange, som de bruger i deres egen undervisning.
Derudover vil der være workshops, der fokuserer på dagens tema. Her vil vi blandt andet dykke ned i kriterier for eksamensbedømmelse og metoder til at give feedback til eleverne i undervisningen.
15.30 Afrunding og evaluering
Undervisere på naturvidenskabelige grundfag på erhvervsskoler
Landsdækkende
Gratis
EUD
Tilmeldingsfrist er den 28/10-24
6. november 2024
Tradium, Vester Allé 18, 8900 Randers
SOSU H, Brøndby Møllevej 4, 2605 Brøndby
Der er ikke flere kommende begivenheder til denne målgruppe.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)