Dyrk planter på Mars

Undervisningsforløbet består af to dele: En lærerdel og en elevdel.

Lærerdelen har karakter af en lærervejledning med alt, hvad læreren skal bruge, herunder beskrivelser af aktiviteter, vejledninger og overvejelser om, hvordan aktiviteten kan twistes og udvides.

Elevdelen består kun af de ark, som eleverne skal have for at kunne gennemføre undervisningsforløbet.

• Aktiviteterne er udvalgt med det formål at give eleverne en faglig viden, så de kan løse udfordringen på den bedste måde.
• Aktiviteterne starter som meget lukkede og håndholdte i deres form for at sikre, at eleverne er systematiske. Frihedsgraderne øges, jo længere eleverne kommer i forløbet.
• Forsøg med Risø kilder må kun udføres af elever i 9. klasse eller af læreren som demonstrationsforsøg. 

Lav et vandingsanlæg til din plantekuvøse, så den kan passe sig selv under transporten.

Inspiration til yderligere undervisningsforløb:

• Byg en radon-støvsuger, som kan undersøge den terrestriske stråling, som planterne udsættes for.

• Find en vinballon i glas og lad eleverne finde lidt jord med mulighed for frø. Følg udviklingen i det lukkede kredsløb, hvor alle kredsløb er i funktion. Eleverne kan på denne måde dokumentere og forklare flere forskellige kredsløb f.eks. kulstof-kredsløbet.

• En af de lettest tilgængelige energikilder på Mars er energien i solstrålingen. Eleverne kan undersøge, om de kan konstruere udluftning i deres plantekuvøse ved at konstruere og opsætte solceller i en optimal vinkel, så energien kan drive en lille motor med rotorblade. Eleverne skal undersøge, hvilken vinkel og størrelse på rotorbladene, der vil give den optimale udluftning. Benyt evt. micro:bit til at måle temperaturen i plantekuvøsen. Hvis temperaturen er over 35 grader, skal udluftningen starte.

• Der kan være meget koldt på Mars. Eleverne kan undersøge, om de kan bygge et opvarmningsanlæg til deres plantekuvøse, så temperaturen hæves fra 5 grader til 25- 35 grader, som er den optimale temperatur for fotosyntese.

Vi har samlet en række links til inspiration. Disse er tænkt som inspiration til lærerne, men kan selvfølgelig også udleveres til eleverne.

• Video: Videnskab.dk - Kan mennesker bo på Mars?

I videoen vises et debatarrangementet med temaet 'Mennesket på Mars', hvor Mars-forsker Kjartan Kinch fortæller om udfordringerne ved bemandede missioner, og Mars-forsker Jens Frydenvang fortæller om overfladebetingelserne på Mars.

Christina Toldbos artikel 'Biologi til Mars' i Kvant nr. 1 2017 indledes således:

I laboratorierne på Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN) arbejder hvert år et hold af studerende med at gøre bemandede Mars-missioner mulige. Ved at kombinere syntesebiologi og rumforskning undersøges det, hvordan man ved genmanipulation kan gøre forskellige typer af planter og bakterier mere hårdføre overfor Mars’ miljø, samtidig med at de kan producere medicin, kemikalier eller plastik til brug for astronauterne.