Nærmest al naturfagsundervisning kan handle om bæredygtighed: dyr og planters tilpasninger til forskellige biotoper, fornybare ressourcer, fødevareteknologi og menneskets samspil med naturen eller byudvikling, blot for at nævne et par muligheder. Men hvordan sikrer man så, at det faktisk bliver et undervisningsforløb, der hjælper eleverne med at tage kloge og informerede beslutninger, både i eget liv og som borger i samfundet, nu og i fremtiden? Et forløb der styrker elevernes handlekompetence?
Det handler denne artikel af Maiken Rahbek og Ole Kronvald om. Artiklen er bragt i fagbladet Kaskelot i 2017.