Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde

Astras fællesfaglige forløb er opbygget i fire faser, som det uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fire faser i fællesfagligt forløb’, hvis omrids ses herunder.

Modellen viser hvordan et fællesfagligt forløb kan struktureres i fire dele. Første del: Iscenesæt og engagér. Anden del: Fællesdel med fælles problemstilling og arbejdsspørgsmål. Tredje del: Gruppedel, hvor grupperne arbejder med egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål. Fjerde del: Del og gem viden.

For at leve op til de karakteristika ved problembaseret arbejde i naturfag, som faghæfterne for udskolingsnaturfagene ridser op på side 28, indeholder Astras fællesfaglige forløb en gruppedel, hvor eleverne arbejder med egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål.

Flere veje at gå

Dette ‘og/eller’ fortæller, at der er flere veje at gå:

Vej 1: Grupperne arbejder med egne problemstillinger og dertilhørende arbejdsspørgsmål, der giver anledning til arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller, som beskrevet i den didaktiske vejledning ‘Fra fokusområde til konkret arbejde med undersøgelser og modeller’.

Vej 1: Hver gruppe egenproducerer problemstillinger med tilhørende arbejdsspørgsmål

 

Vej 2: Grupperne arbejder videre med samme problemstilling som i fællesdelen og finder selv på nye arbejdsspørgsmål, der giver anledning til arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller.

Vej 2: Alle grupper med samme problemstilling - hver med egenproducerede arbejdsspørgsmål

 

Vej 3: Grupperne vælger mellem et antal lærerfremstillede problemstillinger og formulerer hertil selv arbejdsspørgsmål, som giver anledning til arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller.

Vej 3: Hver gruppe vælger en lærerproduceret problemstilling og formulerer egne arbejdsspørgsmål

Forskellige grader af medbestemmelse

De tre skitserede veje at gå giver eleverne forskellige muligheder for medbestemmelse. Den første er den mest åbne, da den giver eleverne flest frihedsgrader, men samtidig kræver mest selvstændighed. De to andre er mere struktureret stilladserede, og de indskrænker dermed elevernes råderum, men reducerer måske samtidig kompleksiteten for dem.

En mulig progression

Det er naturfagslærernes vurdering, hvilken frihedsgrad deres aktuelle elevgruppe skal have. Nogle ser en form for progression i det således, at der tidligt i den treårige periode, de fællesfaglige forløb forløber over, kan vælges vej 2. Når eleverne er bekendte med at stille arbejdsspørgsmål, der lægger op til arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller, kan vej 3 vælges. Senere i den treårige periode kan vej 1 tages i brug. Da er eleverne vant til at arbejde i fællesfaglige forløb og kan forhåbentlig bedre navigere i den kompleksitet, som mange frihedsgrader giver.

Astras forløb tager ikke disse valg for naturfagslærerne, men lægger blot op til, at der i gruppedelen arbejdes med gruppernes egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål. Der gives i Astras enkelte forløb inspiration til, hvilke problemstillinger og arbejdsspørgsmål naturfagslærerne kan have i baghånden til vejledningen af eleverne i gruppedelen.

Emneord

  • Fællesfaglig naturfagsundervisning
Skip to content