Den danske ESA-astronaut Andreas Mogensens Huginn-mission til Den Internationale Rumstation (ISS) har gjort rumfart til et højaktuelt emne. I 2026 sender Artemis-missionen astronauter til Månen, hvilket stiller nye krav til kommende rumstationer og kræver fremgang og innovation i rumindustrien.
Er det dine elever, der udvikler løsningerne til at gøre fremtidens rumstation 100% bæredygtig, når vi i fremtiden skal i kredsløb om fx Månen eller Mars? Læs, hvordan fire undervisere på tværs af uddannelsestrin udfordrer deres elever med undervisningsmaterialet Fremtidens Rumstation.
Undervisningsmaterialet Fremtidens Rumstation indeholder forløb til elever i alle dele af grundskolen, på STX, HTX og EUD. Materialet er baseret på engineering-didaktikken og inddelt i seks ‘moduler’ med fokus på hver deres udfordring på rumstationen, som eleverne designer prototypeløsninger til. Udfordringerne handler både om fysiske rum, der er selvforsynende på ilt, vand, mad og energi, og sociale rum, hvor astronauterne kan samarbejde og trives med hinanden.
Gennem engineering-processen styrker eleverne deres kompetencer i naturfag, de humanistiske fag og dannende færdigheder, når de samarbejder, planlægger, fordeler opgaver, idégenererer, modellerer, gentager, forbedrer og præsenterer deres løsninger til fremtidens rumstation. Kompetencerne giver eleverne ejerskab og handlekraft og understøtter OECD’s 21st century skills.
Gå til Fremtidens Rumstation: Hent undervisningsmaterialet
“Vi arbejdede over tre undervisningsmoduler, hvor to grupper lavede drivhusmodulet, to med træningsmodulet og to med socialmodulet, der indimellem skulle mødes og give feedback til hinanden og idéudveksle. Så arbejdsmetoden, vi kender fra Teknologiforståelse, var nærmest plug-and-play,”
Hanne, underviser i Teknologiforståelse
De fire undervisere, der præsenteres nedenfor, repræsenterer forskellige uddannelsestrin og fag. Tilsammen illustrerer de fire fortællinger, hvor forskelligt et engineering-didaktisk undervisningsmateriale som Fremtidens Rumstation kan anvendes.
Navnene på lærerne er anonymiseret efter deres ønske.
1: Inkluderende læreprocesser i danskundervisningen i indskoling og på mellemtrin
Dansklæreren Line anvendte Fremtidens Rumstation til et forløb om det sociale modul til hhv. sin 3. og 5. klasse, hvor hun arbejdede med inkluderende læringsprocesser (herunder engineering-processen).
Ved første øjekast på undervisningsmaterialet på hjemmesiden var Line nervøs for, at materialet var for naturfagligt og derfor havde et sprog, hun som dansklærer ikke ville kunne forstå. Det viste sig dog hurtigt, at materialet var letforståeligt og passede til hendes formål med at motivere eleverne i danskundervisningen.
Forløbene strakte sig over en måneds tid, og Line valgte specifikt det sociale modul for at motivere sine elever i skolen. Hun fortæller, at eleverne undervejs i forløbet ikke opdagede, at de havde danskundervisning, og de udtrykte begejstring for at udvikle prototyper og arbejde processuelt.
Læs også: Brug engineering i undervisningen
Fremtidens Rumstation hjalp derved Line med at give eleverne en ny måde at arbejde på, som motiverede dem til at deltage i undervisningen. I skiftet mellem det praktiske og det teoretiske havde eleverne forståelse for, hvordan engineering-processen skal bruges.
Ifølge Line har eleverne trænet kompetencer, som er virkelighedsnære, og som eleverne også kan bruge uden for skolen:
“Vi har fået trænet nogle forskellige ting, som de kan bruge fremadrettet – også uden for skolen. De har fået en viden omkring rumfart, som de synes er spændende og stadig taler om,” reflekterer Line.
2: Innovative arbejdsmetoder i Teknologiforståelse på mellemtrin
Hanne underviser sammen med sin kollega to 4. klasser i faget Teknologiforståelse, hvor de arbejder med innovative arbejdsmetoder. Ifølge Hanne var engineering-didaktikken i undervisningsmaterialet særdeles anvendelig, fordi den følger lignende innovative og iterative arbejdsmetoder, som faget har til formål at understøtte.
“Vi arbejdede over tre undervisningsmoduler, hvor to grupper lavede drivhusmodulet, to med træningsmodulet og to med socialmodulet, der indimellem skulle mødes og give feedback til hinanden og idéudveksle. Så arbejdsmetoden, vi kender fra Teknologiforståelse, var nærmest plug-and-play,” fortæller hun.
Hanne fortæller også, hvordan hun og kollegaen blev holdt godt i hånden med undervisningsmaterialet, bl.a. gennem videoer med blandt andet Andreas Mogensen og danske virksomheder, som gav dem en masse viden, de kunne bruge i undervisningen.
Læs også: Screening for høj begavelse kan styrke elevers trivsel og faglighed
For Hanne er der stor værdi i, at undervisningsmaterialet indeholder forløb til mange forskellige uddannelsesniveauer:
“Det giver lidt en brav fornemmelse, at der ligger materiale til både indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasiale uddannelser. Det føles lækkert at være med i noget, der kan skaleres op og ned, og det virker professionelt. Det giver en wow-faktor, at vi er med til noget, som alle klassetrin kan være med i”.
3: Fællesfagligt forløb i udskoling
Jonas fandt inspiration i et forløb om drivhusmodulet fra Fremtidens Rumstation til sin undervisning i 8. og 9. klasse. Han brugte forløbet som et af deres fællesfaglige forløb i fagene biologi, fysik/kemi og geografi.
Rammesætningen for forløbet var at lave dele af et drivhusmodul til fremtidens rumstation, hvor eleverne selv valgte et område, de ville arbejde inden for modulet.
I forløbet arbejdede eleverne med forskellige digitale medier til at udforme deres prototyper og trænede dermed deres modelleringskompetencer. Desuden ser han mulighed for, at eleverne kunne koble Fremtidens Rumstation med to andre forløb, de har haft:
Vi har været vidt omkring – lige fra planters vækst til tyngdekraft. Vi har også haft en del om kodning og teknologiforståelse i forhold til, at astronauter hele tiden skal regulere iltniveauet. Det må kunne automatiseres og dermed frigive noget tid, så det har vi arbejdet med gennem micro:bits.
Jonas, naturfagslærer
Forløbet varede seks uger, og eftersom de fællesfaglige forløb er eksamenspligtige, valgte Jonas, at Fremtidens Rumstation var et emne, eleverne kunne benytte til deres eksamen i sommeren 2024.
Læs også: Gør MISSION ULTRA:SPACE til en del af din undervisning
Jonas fortæller også, at han i engineering-processen fik en anden underviserrolle, hvor han i højere grad skulle hjælpe eleverne med at facilitere deres processer. Han skulle bl.a. hjælpe dem til at være nysgerrige og undersøgende, når der ikke var noget entydigt svar på den engineering-udfordring, de blev stillet, og når de var nødt til at stille sig kritiske overfor deres egne prototyper.
Ifølge Jonas opnåede eleverne selvstændighed, fordi de fik mulighed for at tage ejerskab og træffe valg i deres engineering-proces. På den måde trænes både faglige såvel som sociale og personlige kompetencer gennem undervisningsmaterialet.
“Det er nemmere at facilitere de gode snakke med eleverne, når man møder dem, i det, de synes, er interessant eller udfordrende, og på den måde også give dem de skub, de har brug for,” funderer Jonas.
4: Innovationsforløb i 3.g fysik B
Gymnasielæreren Jane lod sig inspirere af teknikmodulet fra undervisningsmaterialet Fremtidens Rumstation til et innovationsforløb om energi, solceller og batterier i sin 3.g fysik B-klasse. Hun udvalgte dele af materialet som rammesætning til forløbet, bl.a. videoer med Andreas Mogensen og den danske virksomhed Terma Space, elevaktiviteter og engineering-processen.
Janes klasse brugte 12 undervisningsmoduler, som varierede mellem fagfagligt indhold samt innovative og kreative moduler. Dertil tilføjede hun selv undersøgelser og teori, mens hun undlod andre aktiviteter fra materialet. På den måde kunne materialet tilpasses den enkelte klasse.
“Det er vigtigt at mærke efter, hvor eleverne rammes bedst, i forhold til hvor energien skal bruges. Det er jo dét, mit arbejde går ud på. Jeg plukker og sætter sammen i en ny rækkefølge, som, jeg synes, giver mening i forhold til den enkelte klasse og forløb,” siger hun.
Læs også: Udvalgte forløb om rummet og rumfart
Jane vurderer også, at rumfartstemaet var relevant for eleverne og skabte en god og vedkommende ramme for det fagfaglige indhold, som koblede fysikfaget til virkeligheden på en måde, hvor eleverne kunne gå undersøgende til værks.
Særligt for engineering-didaktikken er, at der ikke er et facit, og som Jane fortæller, kan det være svært for nogle elever at arbejde med. Dog giver det mulighed for, at eleverne lærer at samarbejde på andre måder i en åben proces. På den måde bidrager undervisningsmaterialet Fremtidens Rumstation til en anden måde at tilgå problemløsning på, som giver eleverne en unik samarbejdsoplevelse om en kompleks og virkelig problemstilling.
Skribent: Sophie Aabjerg Rand, Science Museerne
____
Giv dine elever en udfordring ved at lade dem udvikle deres egne løsninger på, hvordan man kan bygge Fremtidens Rumstation. Hent undervisningsmaterialet her.
