30.000 elever har undersøgt danskernes håndtering af plast og plastaffald, og sendt deres data til forskere. Deres kortlægning viser, at cigaretfiltre fortsat er den største kilde til plastforurening i naturen.
For tre måneder siden deltog 30.000 elever i Astras Masseeksperiment, hvor de systematisk undersøgte sortering af plastaffald i husholdningerne, plast i tekstiler i garderobeskabene og plastforurening i naturen.
29 % af de stykker plast, eleverne indsamlede over hele Danmark, var cigaretskodder. Det svarer til 37.136 stk.
Ved Astras Masseeksperiment i 2019 indsamlede skoleelever også plastaffald i naturen. Dengang fandt eleverne 31,6 cigaretskod pr. indsamling. Denne gang er tallet steget til 37 skod, på trods af at en lov om udvidet producentansvar er gennemført i Danmark i mellemtiden.
Samtidig er en ny synder dukket op i naturen, nemlig de giftige nikotinposer, som nu sætter et stort aftryk i naturen, specielt i parker og grøftekanter ved vej. Nikotinposerne kommer ind på en sjetteplads blandt de plasttyper, som er fundet mest.
Eleverne oplever, hvordan deres indsamling af data er efterspurgt af forskere i den virkelige verden, og at deres arbejde kan få indflydelse på udviklingen i samfundet.
Lene Christensen,
Programleder for Masseeksperiment
Øger interessen for naturfag
Eleverne har gennemført Masseeksperimentet som en del af deres naturfagsundervisning. Undervejs har de trænet naturvidenskabelige discipliner omkring systematik, kategorisering og dataregistrering. Det giver dem en oplevelse af, hvad naturfag kan bruges til, når de deler deres kortlægning med forskere.
”Eleverne oplever, hvordan deres indsamling af data er efterspurgt af forskere i den virkelige verden, og at deres arbejde kan få indflydelse på udviklingen i samfundet. Det er netop Astras formål med Masseeksperimentet”, siger Lene Christensen, programleder for Masseeksperiment.
Evaluering af Masseeksperiment tyder på, at det har en stor betydning for eleverne. Halvdelen af de elever, der har svaret på evaluering, er nemlig helt eller delvist enige i, at Masseeksperiment har gjort dem mere interesserede i naturfag.
Hovedresultaterne fra de tre undersøgelser
Vi smider cigaretskod i naturen som aldrig før
‘Cigaretskodder’ indtog en klar førsteplads. Der blev indsamlet 37.136 cigaretskodder, hvilket svarer til 29 % af de samlede 128.724 stykker indsamlet plast.
‘Cigaretskodder’, ‘Plaststykker under 50 cm’, ‘Chipsposer og slikindpakning’ og ‘Andet’ er blandt de seks plasttyper, eleverne har fundet mest af. ‘Nikotinposer’ indtager en sjetteplads med et fund på 6.014, og er altså blandt de typer, der er blevet fundet hyppigst i naturen.
I bunden ligger ‘Sugerør’ med fund på 1.035, ‘Plastlåg’ med fund på 1.098 og ‘Mundbind’ på 136.
Rene plastprodukter er nemmest at sortere
Et flertal af børn og unge synes, at det nemt at sortere. Derudover vil otte ud af ti gerne sortere korrekt.
Så længe det er rene plastprodukter, fx. plastbakker fra fødevarer, er danskerne gode til at sortere.
Det kniber mere, når det gælder emballage, der indeholder flere materialer, som for eksempel chipsposer (der skal i plastaffald).
Det går bedre med at sortere mælkekartoner, formentlig på grund af piktogrammer på plastspanden.
Elever har 15 par bukser i gennemsnit
Undersøgelsen viste, at hvert barn i gennemsnit har 15 par bukser.
81 % af bukserne er købt som nye.
20 % af bukserne bruges sjældent eller aldrig.
38 % af de undersøgte bukser bestod af en blanding af fibre. Det er problematisk, fordi det gør det svært at genanvende tekstilerne.