Gå til hovedindhold

Nationalt netværksmøde for naturfagsvejledere 2020

Formålet med mødet

Formålet med det nationale netværksmøde for naturfagsvejledere er at styrke den enkelte naturfagsvejleder og det lærende netværk mellem naturfagsvejledere fra landets skoler og kommuner.

Formålet er desuden at give naturfagsvejledere konkrete redskaber til at løfte kvaliteten af kerneopgaver på egen skole, herunder organisering af fagteamsamarbejde med fokus på udvikling af naturfagsundervisningen til gavn for elevernes læring.

Indhold på mødet

Dagen begynder med en uformel drop-in-frokost, hvor der er anledning til at tale med hinanden og konsulenter fra Astra og Børne- og Undervisningsministeriet om netværket. 

Deltagerne får indblik i grundlaget for og formålet med det nationale netværk for naturfagsvejledere samt en introduktion til, hvordan tiltag fra Børne- og Undervisningsministeriet fremadrettet vil støtte naturfagsvejlederindsatsen på skoler og i kommuner.

Herefter bliver deltagerne præsenteret for rapporten “Undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen” og drøfter betydningen af undersøgelsen på egen skole med udgangspunkt i “Skabelon til lokale naturfagshandleplaner”.

En række parallelle inspirationsoplæg om organisering af vejlederindsatser i forskellige kommuner og på forskellige skoler giver deltagerne inspiration til egen praksis.

Sidst på dagen introduceres naturfagsvejledernetværket til “science-kapital”-begrebet, og de drøfter i mindre grupper, hvordan fagteamet kan tage en ny tilgang til naturfagsundervisningen op og bruge det som anledning til undersøgelser af egen praksis.

Dagen sluttes af med aftensmad og et oplæg om projektet “HCØ2020”.

Praktisk information

Arrangementet er kun for tilmeldte i det nationale naturfagsvejledernetværk. Hvis du ikke allerede er medlem, kan du tilmelde dig her.

Det er gratis at deltage, og Astra sørger for forplejningen. Der vil være drop-in netværksfrokost fra kl. 12.00 og aftensmad med et uformelt aftenprogram fra kl. 17.30.

Tilmelding til netværksmødet er IKKE samtidig en tilmelding til Big Bang-konferencen. Vi har dog reserveret en håndfuld billetter til naturfagsvejledere. De købes via dette link ved brug af koden NFV2020 (denne mulighed udløber den 31. januar). Vi bruger koden til at sikre, at der er billetter nok til naturfagsvejledernetværket, men koden giver ikke rabat på Big Bangs deltagergebyr.

Program

12.00 - 12.30
Flydende ankomst og netværksfrokost.

12.30 - 13.15
Velkomst ved BUVM og Astra.

13.15 - 13.45
Hvorfor naturfagsvejledere? Og hvordan?
Anbefalinger til vejlederfunktion og -opgaver ved Martin Hermansen, KP.
Oplægget tager udgangspunkt i rapporten “Undersøgelse af kompetencebehov blandt naturfagslærere i grundskolen”.

13.45 - 14.15
Videndeling på baggrund af oplægget.
Udgangspunktet er en skabelon til en lokal naturfagshandleplan.

14.15 - 15.45
Eksempler på forskellige vejlederindsatser - korte oplæg og efterfølgende temadrøftelser.

Hør oplæg og gå i dialog om vejlederindsatser fra kommuner og frie skoler.
Temaer:

  • Stor kommunal vejledersatsning
  • Didaktisk model som stillads for naturfagsvejledning
  • Fra lærerbehov til kommunal naturfagsstrategi
  • Lokal naturfagsudvikling med udgangspunkt i lokale naturfagshandleplaner
  • Hvordan kan en naturfagsvejlederindsats se ud på en af de frie skoler?

I løbet af tidsrummet er der 30 min. pause.

15.45 - 17.00
Fremtidens læringssyn - science-kapital.
Oplæg og gruppedrøftelser om naturfagsteamets arbejde med science-kapital som omdrejningspunkt.
Oplæg og gruppedrøftelse udvikles i samarbejde med Henriette Holmegaard, IND, KU samt projektdeltagere fra projektet SCOPE.

17.00 - 17.30
Opsamling og fremad.
Deltagerne fremsætter ønsker til fremtidigt indhold i netværket. 

17.30 - 18.30
Netværksaftensmad

18.30 - 19.30
Uformelt aftenprogram.
Oplæg ved ambassadør for HCØ2020-projektet samt præsentation af ressourcer i projektet til skoler og kommuner.

Herefter en øl/vand og samvær.

 

Tilmelding

Tilmelding skal ske senest den 2. marts 2020.

Skriv de første bogstaver i søgefeltet, så vil navnet på din skole / institution hurtigt komme frem i søgningen.
Kommune og institutionsnummer udfyldes ud fra valg af skole / institution, og kan ikke redigeres.
Under det nationale netværksmøde for naturfagsvejledere bliver der taget billeder, som efterfølgende vil blive brugt i forbindelse med markedsføring, rekruttering og anden omtale af Astra. Derfor beder Astra om samtykke til at bruge eventuelle portrætlignende billeder af dig, der er taget i forbindelse med arrangementet - situationsbilleder kræver ikke særlig tilladelse. Ønsker du efterfølgende at ændre dit samtykke, kan du skrive til dpo@astra.dk. - dette vil dog ikke ændre lovligheden af vores behandling indtil da. Du kan læse mere om vores GDPR-politikker her