Gå til hovedindhold

Camp om matematiske tricks og uendelighed

Matematik tricks illustration

Camp om matematiske tricks og uendelighed

"Helheden er større end delen" skrev Euklid for omkring 2400 år siden. Men der er lige så mange lige tal, som der er naturlige tal - så noget stemmer ikke. Denne camp skal hjælpe dig med at få begreb om uendelighed, også selv om begrebet overskrider alt, hvad vi kender fra den fysiske verden.

Eksempler på uendelighed

  • Der er uendeligt mange decimaler i π
  • Nogle gange kan man lægge uendeligt mange tal sammen, og nogle gange kan man ikke. Når man lægger talrækken 1/2 + 1/4 + 1/8 ... sammen, giver det 1. men hvis man lægger 1/2 + 1/3 + 1/4 + 1/5 ... sammen, får man ikke et fornuftigt tal ud af det.

Uendeligheder kan være af samme slags...

  • Der er lige så mange brøker, som der er hele tal, selv om de hele tal også kan skrives som brøker.

... eller af forskellige slags.

  • Både funktionen f(x) = x og g(x) = x2 går imod uendelig, når x går imod uendelig. Men g(x) har højere størrelsesorden end f(x).

Forvirret? Kom på camp og se udregningerne og formlerne bag påstandene her.

Tid og Sted

Campen afholdes onsdag den 8. december kl. 10.00 til fredag den 10. december kl. 15.00 hos Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø. 

Målgruppe

2. og 3.g’ere med kendskab til differentialregning, smag for matematik og appetit på sære symboler og snedige tricks.

Pris

Prisen er 1600 kr. pr. deltager og inkluderer fuld forplejning, alle materialer og en Science Talent T-shirt. Beløbet er momsfritaget.

Der kan maksimalt deltage 4 talenter fra hver skole. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne og får 20% rabat. 

Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.

Kontakt

For mere information kontakt campleder, Terese Nielsen, på tmn@astra.dk

Tilmelding

Tilmelding herunder. Deadline for tilmelding er 26. november 2021

Deltager

Skole og kontaktperson


Bemærk: Ved forældrebetaling skal den betalende forælder i nedenstående felter oplyse eget navn, e-mail, telefon og adresse med henblik på fakturering. I bemærkningsfeltet skrives "forældrebetaling".