Gå til hovedindhold

Masterclass

Science-Talenter_camp_September2018_©Astra_Foto:Jacob Vind

Masterclass er en mini-science camp, som strækker sig over en weekend den 5.-7. april. Formålet er at give elever i udskolingen et indtryk af, hvad naturvidenskab efter folkeskolen er for noget, og hvor det kan føre hen.

På campen vil der være følgende fire emner: Biologi, fysik, kemi og matematik. Hvert af disse emner vil have deres egne workshops, hvor der vil være laboratoriearbejde, klasseundervisning og opgaveregning. På hver workshop vil der være to undervisere, som selv har lavet det faglige program og som til dagligt studerer faget. De vil vise, hvad forskellen på fagene er, og hvad der hver især gør fagene sjove og spændende. 

Praktisk info

Campen kommer til at foregå den. 5. til 7. april på NEXT Sukkertoppen Gymnasium. For at deltage på campen skal man gå i folkeskolen, helst 8. klassetrin eller derover, og man skal være fyldt 15 år. 

Deltagerne sover og spiser på Sukkertoppen Gymnasium, og mad vil være inkluderet.

Pris og tilmelding 

Prisen er 75 kr. For at tilmelde dig, skal du trykke på linket til højre på denne side. Du bør oplyse dit navn, mail, eventuelle madforbehold og alder.