Gå til hovedindhold

Foodcamp for 7. - 9. klassetrin

Kom på ny foodcamp hos Science Talenter

Er du vild med at eksperimentere med mad, og vil du gerne lære mere om de naturvidenskabelige processer bag - så er denne foodcamp noget for dig!

Klimakrisen har vist os at der er brug for nye løsninger på fødevaresystemets udfordringer, og børn og unge kan komme med vigtige bidrag her. På denne camp skal vi gå i dybden med hvordan fødevare og madvaner kan være med til at skabe en bærerdygtig og grøn omstilling af Danmark. 

En stor del af campen kommer til at foregå i vores FoodLab. Her vil I blive klogere på madkemi og I kommer bl.a. til at eksperimentere med:

-       Isproduktion med flydende nitrogen

-       Dehydrering af frugt og andet godt 

-       Biometri, kunstig intelligens og chilismagning.

Derudover bliver der tid til at køre segway, spille spil og hygge med de andre talenter.

Tid og Sted

Campen afholdes d. 26. januar 2022 kl. 10.00 til d. 28. januar 2022 kl. 15.00, hos Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø.

Målgruppe

Talenter fra 7. - 9. klassetrin med interesse for naturvidenskab.

Pris

Prisen er 2.200 kr. pr. elev og inkluderer fuld forplejning, alle materialer og en Science Talent T-shirt. Der kan maksimalt deltage 4 talenter fra hver skole. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne og får 20% rabat (dvs prisen bliver 1.760 kr). Beløbet er momsfritaget.

Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.

Tilmelding

Tilmelding til campen herunder. Deadline onsdag den 12. januar 2022.

Deltager

Skole og kontaktperson.


Bemærk: Ved forældrebetaling skal den betalende forældre i nedenstående felter oplyse eget navn, email, telefon og adresse med henblik på fakturering. I bemærkningsfeltet skrives "forældrebetaling".