Gå til hovedindhold

Dyrene i vinterskoven

Kom ud i Rude skov og bliv klogere på hvordan dyrene har tilpasset sig til og overlever den kolde årstid, og få masser af inspiration og viden med hjem, så I er klar til at arbejde med projektet sammen med børnene – ude som inde.

Gennem gruppearbejde, oplæg og dialog arbejder vi frem mod et grundlæggende kendskab til nogle af de mest almindelige dyr i den danske skov og de strategier, de benytter sig af for at overleve vinteren (insekter, fugle, pattedyr og padder). Gennem praktiske øvelser i grupper får deltagerne inspiration og konkrete idéer til, hvordan man kan arbejde projektorienteret og undersøgelsesbaseret med dyrene i vinterskoven hjemme i institutionen/skolen og ude i naturen.

Målgruppe

Lærere og pædagoger i dagtilbud og indskoling, som ønsker at arbejde projektorienteret og undersøgelsesbaseret med dyrene i vinterskoven.

Kompetencemål

Kurset er gratis. Tilmeldingsfristen er 1. juni 2020. 
Tilmelding foregår via mail til mail@naturskolerne.dk. Tilmeldingen er bindende. Oplys venligst EAN nummer og skole/institution ved tilmelding.