Gå til hovedindhold

Datalogi Camp

Overvejer du at læse Datalogi efter studentereksamen? På Datalogi Camp får du indblik i, om datalogistudiet på SDU er noget for dig.

Python er et af verdens hurtigst voksende programmeringssprog. På campen får du indblik i Python og prøver kræfter med programmering. Du kommer for eksempel til at skrive et program til at analysere et Twitter-feed og visualisere dine resultater. 

Deep Learning er teknikken, der bruges til for eksempel selvkørende biler, spam-filtre og at lægge farve på gamle sort-hvide film. Anvendelserne er mange og spændende. I denne aktivitet vil du gennem oplæg og øvelser lære, hvad der foregår i neurale netværk.

Dagen sluttes af med et oplæg om datalogistudiet.

Målgruppe

Datalogi Camp er for dig, der er på 2. eller 3. årgang af HF, STX, HHX, HTX eller har sabbatår. Det er ikke en forudsætning, at du kan programmere for at deltage på campen.

Pris og tilmelding

Datalogi Camp er gratis. Tilmelding foregår via link her.