Gå til hovedindhold

Camp om Georg Mohr-matematik - begynder eller fortsætter

Tal og matematik

 

Hvis du er god til matematik og kan lide at arbejde med anderledes og svære opgaver, så er denne matematikcamp noget for dig. Du får både en faglig og social oplevelse, hvor du møder andre, der elsker matematik.

På campen skal vi arbejde med primtal, talteori, algebra, kombinatorik og spilteori i Georg Mohr-opgaver samt med logik og beviser.

Alle campdeltagere deltager i Georg Mohr-konkurrencens første runde tirsdag den 16. november, ligesom alle forbereder sig sammen mandag den 15. november.

 Søndag den 14/11Mandag den 15/11Tirsdag den 16/11Onsdag den 17/11
Begynder 

Fælles træning

Georg Mohr konkurrencen

Logik og gåder.
FortsætterLogik og anden runde. 

Hvis du ikke kender Georg Mohr-konkurrencen, inviterer vi dig til at komme på Begynder-camp mandag 15. november til 17. november. Du vil møde mange forskellige opgavetyper fra første runde og blive introduceret til logik og beviser. Begynder-campen slutter onsdag den 18. november med et gådemarked med hjemmelavede matematikgåder.

Hvis du tidligere har deltaget i Georg Mohr-konkurrencens første runde, kan du komme på Fortsætter-camp søndag den 14. november til tirsdag den 16. november. Her kan du få uddybet dit kendskab til Georg Mohr opgaver, møde tidligere konkurrencedeltagere og arbejde mere med matematisk argumentation. Fortsætter-campen slutter med konkurrencedeltagelse tirsdag den 16. november.

Derudover bliver der tid til at køre på segway, afprøve vores virtual reality-rum, spille spil og hygge med andre unge.

Tid og Sted

Fortsætter-camp: søndag den 14. november kl. 10.00 til tirsdag den 16. november kl. 14.00. Begynder-camp: mandag den 15. november kl. 10.30 til onsdag den 17. november kl. 14.30.

Campen finder sted hos Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø. 

Målgruppe

Matematisk interesserede elever fra 8. og 9. Klassetrin.

Pris

Prisen er 2200 kr. pr. deltager og inkluderer fuld forplejning, alle materialer og en Science Talent T-shirt. Beløbet er momsfritaget.

Der kan maksimalt deltage fire talenter fra hver skole. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne og får 20% rabat. 

Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.

Mere information

Skriv til campleder Terese Nielsen på tmn@astra.dk, hvis du har spørgsmål til campens indhold.

Tilmelding

Tilmelding herunder. Deadline for tilmelding er tirsdag den 26. oktober 2021. 

Deltager

Skole og kontaktperson


Bemærk: Ved forældrebetaling skal den betalende forælder i nedenstående felter oplyse eget navn, e-mail, telefon og adresse med henblik på fakturering. I bemærkningsfeltet skrives "forældrebetaling".