Gå til hovedindhold

Biotek Camp

Overvejer du at læse Biomedicin eller Biokemi og molekylær biologi? På Biotek Camp Får du indblik i, om et af de to studier er noget for dig. 

Meld dig til Biotek Camp, hvis du har lyst til at se, hvad bioteknologi kan bruges til i praksis, og hvorfor det er et vigtigt og spændende felt. På campen møder du også studerende, som fortæller om deres studie og hverdagen på SDU. 

Program

Lørdag er vi fødevaredetektiver. På campen undersøger vi, om det kød, vi tror er rent, også er det. Vi bruger forskellige bioteknologiske teknikker såsom PCR og gelelektroforese til at undersøge, om der er spor af fremmed DNA i en kødprøve.

Søndag er vi proteindetektiver. Vi identificerer et ukendt protein ved hjælp af massepektrometri. Det er en teknik, hvor vi vejer peptider og proteiner, og ud fra dets vægt kan vi identificere proteinet. Vi nedbryder vores ukendte protein i mindre bestanddele, oprenser og vejer det i et massespektrometer.

Målgruppe

Campen er for dig, der går på 2. eller 3. årgang af STX, HTX, HHX, HF eller har sabbatår.

Pris og tilmelding

Biotek Camp er gratis og finder sted i weekenden 29. februar til 1. marts 2020.  Tilmelding foregår via linket her.