Gå til hovedindhold

Astra på Folkemødet: Hvordan slipper vi af med plast i naturen?

Plastflasker (til og med 1/2 liter) ©EEA

35.000 elever kortlægger plast i Astras Masseeksperiment - kan det påvirke EU-lovgivning?

Hvilken slags og hvor meget plast ligger der i den danske natur? Verdens første nationale kortlægning af plast kan måske påvirke EU-lovgivningen. Til september skal 35.000 skoleelever fra hele Danmark kortlægge forekomsten af plast i den danske natur. Det sker i forbindelse med Astras årlige Masseeksperiment, som udføres i samarbejde med det nye danske forskningscenter MarinePlastic.

Via eksperimentet får vi data og viden om de 10 typer af engangsplast, der forbydes med EU´s nye plastdirektiv. Viden, som myndigheder i Danmark og EU er meget interesserede i, og som måske kan påvirke ny lovgivning på området. Kom forbi denne debat om plast i den danske natur, hør mere om verdens første nationale kortlægning af plast, og prøv selv at nøgle dig frem til indholdet af polymerer i plast - det er nærmest en CSI-øvelse. Ordstyrer? Christine Antorini, direktør, LIFE Læringscentret

Deltagere
Elev, Danske Skoleelever
Lene Christensen, Programleder for Masseeksperimentet, Astra
Mikkel Bohm, Direktør, Astra
Ulla Didriksen, Naturfagskoordinator, Skoletjenesten Bornholm
Christine Antorini, direktør, LIFE-læringscentret hos Novo Nordisk Fonden