Gå til hovedindhold

Advarselsmeddelelse

Der er lukket for indsendelser af denne formular.

3D-camp for 7. - 9. klassetrin

3D printet humanoid robot - Foto: Wikimedia/Jasonprost

Kom og leg med en masse teknologier såsom 3D-printer, VR og lasercutter. Der bliver også tid til at teste nogle andre af Science Talenters seje teknologier såsom Fable-robotter, Hummingbird og micro:bit. Det hele sker på Science Talenters 3D-camp i fællesskab med andre talenter fra 7. - 9. klassetrin.

Med udgangspunkt i ovenstående teknologier vil du få indsigt i, hvordan de fungerer, hvordan de bruges, hvad de kan bruges til og selvfølgelig - hvordan man får mest sjov ud af dem.

Du kan både deltage, hvis du ikke har nogle forudsætninger for kodning, og hvis du har erfaringer med kodning fra tidligere undervisning.

Dato

Campen starter mandag d. 2. december kl. 10.00 og slutter onsdag den 4. december kl. 15.00.

Sted

Science Talenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø.

Målgruppe

Elever fra 7. - 9. klassetrin med interesse og talent for naturvidenskab og teknologi.

Pris

2.200 kr. pr. talent. Prisen inkluderer fuld forplejning, alle materialer og en ScienceTalent T-shirt. Beløbet er momsfritaget.

Der kan maksimalt deltage fire talenter fra hver skole. Medlemmer af vores netværk har fortrinsret til pladserne og får 20% rabat. (dvs. at prisen er 1.760 kr. for medlemmer)

Hvis andre end skolen vil tilmelde talenter, skal faktureringsoplysninger samt tilknytningsforhold oplyses under bemærkninger i tilmeldingsformularen.

Tilmelding

Tilmelding herunder. Deadline for tilmelding er onsdag den 13. november 2019.