Eleverne undersøger materialetransport ved en kyst, hvor de opbygger en hjemmelavet høfde og følger bølgebevægelserne med appelsiner i overfladevandet.
Undersøg, om skolen har særlige regler for aktiviteter ved vandet.
Øvelsen består af to små del-øvelser om henholdsvis materialetransport og bølgebevægelser ved kysten. Eleverne arbejder i Elevark
For at udnytte tiden ved kysten optimalt kan øvelsen med fordel organiseres således:
Der er en mængde inspiration at hente, for yderligere arbejde på kysten i flere numre af geoviden. Start fx her
Det er fx en god udfordring at grave en profil i opskylszonen, og se hvordan materialet er sorteret i grovere og finere materiale på forskellige tidspunkter og afhængigt at bølgebevægelser og strømforhold.
Kysten forandres konstant af vind, bølger og strøm. Vind skaber bølger, og de skaber igen den kystnære strøm. Vind, bølger og strøm eroderer, transporterer og aflejrer materiale og i processen sorteres materialet i kornstørrelser. Det er disse processer, der er med til at skabe de forskellige typer kyster i Danmark, men naturligvis med udgangspunkt i det landskab istiden efterlod.
I øvelsen kan eleverne observere, hvordan der opbygges materiale på den ene side af en høfde og aflejres materiale på den anden side. Bølgerne får sandkornene til at bevæge sig op i vandsøjlen i samme retning som bølgerne. Tilbageskyllet får sandkornene til at bevæge sig vinkelret tilbage fra kysten. Tilsammen giver det en zigzagbevægelse for sandkornene.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.