Eleverne undersøger gennem teori og praktiske øvelser, hvad rigtig løfteteknik betyder for påvirkning af kroppen i forbindelse med lunge løft. Eleverne undersøger og registrer egne erfaringer med forskellige belastninger ved løft.
Snakken om løfteteknikker kan lede elevernes opmærksomhed hen imod de næste aktiviteter: Hvad betyder vægtstangsprincippet for, hvordan krop eller teknologi belastes/udnyttes ved løft, og hvad betyder det for vores løsning af engineeringudfordringen?
Aktiviteten kan udvides til at undersøge flere muskelgruppe, fx ved at løfte med benene. Her vil eleverne opleve, at de kan lave tungere løft. Dette kan perspektiveres både til anatomien og til en evt. teknologisk erstatning for den menneskelige krop. Der kan evt. samarbejdes med idrætsfaget i forbindelse med denne undersøgelse.
Aktiviteten kan udvides til også at omhandle aerobt og anaerobt arbejde.
Tunge løft kan give arbejdsskader og nedslidning. I mange arbejdssituationer er der risiko for, at forkerte eller for tunge løft belaster kroppen for meget.
Ved at udføre forsøg på egen krop og opleve betydningen af forskellige løfteteknikker, erhverver eleverne viden om, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at anvende robotteknologi til at udføre arbejdsopgaver helt eller delvist.
Ved at betragte arme og ben og krop som vægtstænger, får eleverne viden om begrebet, og kan relatere til det i andre undersøgelser.
Viden om kroppens bevægeapparat er vigtig, for at undgå arbejdsrelateret nedslidning.
De knogler som bruges til at udføre løft med, kan betragtes ud fra vægtstangsprincippet.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)