To muskelsystemer samarbejder om urinvejssystemet: Musklerne ved blæren og ved urinrøret. De kan komme på overarbejde, hvis man holder sig.
Stil fire slags spørgsmål
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Stil fire slags spørgsmål
- 1-2 lektioner
- 7.-8. klasse
Denne aktivitetsvejledning knytter sig til elevarket ‘Fire slags spørgsmål’.
Materialer, du skal bruge
- Et elevark ‘Fire slags spørgsmål’ pr. gruppe – gerne i A3
- Elevernes skriveredskaber
- Elevernes ark med spørgsmål, de skrev ned i sidste del af gang 1
Om Word-version af elevarket
Der findes også en Word-version af elevarket, som kan vælges, hvis læreren ønsker at ændre i forlægget for at tilpasse det til de aktuelle elever: fire_slags_spørgsmål_-_skrivbar (1)
Hvordan kan aktiviteten gennemføres?
Varighed: 90 min.
Organisering: Eleverne arbejder i grupper fx à fire.
| Tidsrum | Hvad laver eleverne? | Hvad laver læreren? |
| Ca. 5-10 min. | Lytter til lærerens introduktion | Instruerer selve arket med de fire slags spørgsmål |
| Ca. 20-25 min. | Sorterer og diskuterer deres spørgsmål | Vejleder eleverne i hvilken kategori spørgsmålene hører til i samt støtter kvalificering af spørgsmålene ved at spørge ind til, hvad eleverne undrer sig over |
| Ca. 10 min. | Lytter til lærerens introduktion | Instruerer i hvilke kilder der kan være egnede til at søge svar på spørgsmålene ved hjælp af |
| Ca. 50 min. | Søger svar på spørgsmålene og skriver løbende svar og kilder ned | Hjælper eleverne i deres arbejde |
Lærerens indledende instruktion kan indeholde følgende:
Introduktionen til de fire slags spørgsmål kan italesættes, således at der er en art hierarki i spørgsmålene:
Faktaspørgsmål kan man ofte finde svar på ved at slå det op. Hjælpespørgsmål kan fx være:
- Hvad er…?
- Hvem er…?
- Hvor er…?
- Hvilke…?
Forklarings- og forståelsesspørgsmål kræver, at man søger et spadestik dybere ned i sagen, og hjælpespørgsmål kan fx være:
- Hvorfor…?
- Hvordan kan det være, at…?
Holdnings- og vurderingsspørgsmål derimod kræver en belysning fra flere sider og ofte en stillingtagen, og hjælpespørgsmål kan fx være:
- Hvorfor er det godt/dårligt, at…?
- Hvorfor er det rimeligt, at…?
Handlingsspørgsmål drejer sig om at pege mulige handlinger ud, kræver oftest selvstændig tænkning, og hjælpespørgsmål kan fx være:
- Hvad kan/skal/bør der gøres – af hvem?
- Hvilke handlinger skal der til, og hvem kan gøre hvad?
- Hvordan sikres gode løsninger?
- Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden?
Undervejs i elevernes arbejde med at finde svar på deres spørgsmål kan læreren understøtte, at eleverne fastholder det, de finder frem til, ved både at notere svar og kilderne til deres oplysninger.
Læreren understøtte eleverne ved at stille produktive spørgsmål, som er beskrevet nærmere i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.
Det kunne fx være ræsonnerende spørgsmål, der har til formål at få forklaring på observationer og iagttagelser som:
|
Ved afslutningen af elevernes sortering af spørgsmålene kan der samles op på, hvilke slags spørgsmål grupperne hver især har – hvilke kasser spørgsmålene er fyldt i. Det er sandsynligt, at der er overvægt af fakta- og forklarings-/forståelsesspørgsmål.
Læreren kan tale med eleverne om, at det formentlig er sådan, fordi der arbejdes rundt om et emne (hjerte/lunge-kredsløbet) fremfor en problemstilling. Andre gange, fx når der arbejdes problembaseret enten fagopdelt eller fællesfagligt, vil der sandsynligvis (og ideelt set) også være både holdnings-, vurderings- og handlingsspørgsmål.
Lærerens introduktion til kilder kan dreje sig om at forholde sig kildekritisk og pointere, hvad der kendetegner troværdige kilder til viden i biologi. Læreren kan udpege specifikke steder at søge informationer som fx skolens bogsystem eller fagportal, Hjerteforeningens hjemmeside og Sundhed.dk.
Når eleverne i de sidste fx 50 minutter arbejder videre med at finde svar på deres spørgsmål, kan de guides til at skrive og tegne deres svar ind på en plakat. Dette kan fx gøres ved hjælp af værktøjet easel.ly, der tilgås via Skoletube, eller på pap/papir.
Eksempler på autentiske elevspørgsmål
Faktaspørgsmål
- Hvad gør de tynde tråde? [de mener hjerteklapperne]
- Hvad er det, der ligner broccoli? [de mener forkamrenes vævsstruktur på indersiden]
- Hvor føres blodet hen, når det kommer ud i højre/venstre side?
- Hvad er det for et net uden på hjertet – er det også blodårer? [de mener kranspulsårerne]
- Hvad er det hvide/gullige uden på hjertet? [de mener fedt]
Forklarings- og forståelsesspørgsmål
- Hvad er hjerteklapperne for noget? Hvad skal de gøre?
- Hvorfor er venstre hjertekammer større end det højre hjertekammer?
- Hvorfor ligner grisehjertet menneskehjertet så meget?
- Hvilken forskel er der på svine- og menneskehjertet?
- Hvorfor er det ene hul i aorta større end det andet? [de mener forskelle i diameteren i aorta, lungepulsårer, hulvener m.m. – de forskellige blodårer ud og ind af hjertet]
- Hvordan hænger højre og venstre side af hjertet sammen – hvor kommer blodet igennem fra den ene side til den anden? [de mener, at der jo ingen vej fra den ene side til den anden er – de ved endnu ikke, at det fra højre side skal en tur omkring lungerne, før det kommer ind i venstre side osv.]
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?
Eleverne skal i gang med at undersøge alt det, som hjertedissektionen gav anledning til, at de stillede af spørgsmål. Som første skridt i undersøgelsen skal eleverne sortere deres spørgsmål med det formål, at de bliver bevidste om, hvad slags spørgsmål, de søger svar på.
Målene med, at eleverne sorterer deres spørgsmål, kunne således lyde:
- at eleverne opnår bevidsthed om forskellige kategorier af spørgsmål i naturfag
- at eleverne skærper deres spørgsmål.
Om sammenhæng mellem fagopdelt og fællesfagligt arbejde i naturfagene
Når eleverne arbejder med de fire slags spørgsmål i biologi, kan det ses i sammenhæng med deres fællesfaglige arbejde på vej mod at formulere naturfaglige problemstillinger og arbejdsspørgsmål. Der kan arbejdes aktivt med at skabe sammenhæng mellem fagopdelt og fællesfaglig naturfagsundervisning ved at gøre en eksplicit pointe ud af det. Se mere på astra.dk: På_vej_mod_en_god_naturfaglig_problemstilling
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
Relaterede aktiviteter
Lad eleverne undersøge, hvor godt de vasker hænder. Brug denne aktivitet med fluorescerende creme og UV lygter til at illustrere bakterier og håndhygiejne.
- Grundskole
Vi ved alle, at det kan være farligt at opholde sig i ekstrem kulde. Hollandske Wim Hof, kendt som The Iceman, har 26 verdensrekorder i at opholde sig i bidende kulde, men hvordan kan han det?
- Grundskole
Eleverne skal ud i naturen og bruge deres sanser. Hvordan er det at være blind? Bliver de andre sanser bedre?