I aktiviteten skal eleverne opnå en forståelse for, at plast er et forskelligartet materiale, og kan sorteres på mange forskellige måder. Eleverne skal desuden stifte bekendtskab med begrebet algoritme eller sorteringsnøgle som metode ved sortering.
Eleverne bør have handsker eller lignende på, når de samler plast.
Eleverne skal sortere deres plast i minimum tre kategorier. Det kan være efter hårdhed, udsende eller mærkning. Eleverne beslutter selv og begrunder deres valg. Det er ikke vigtigt, om eleverne sorterer i de “rigtige“ bunker. Det væsentlige er, at grupperne sorterer med en begrundelse, og beskriver sorteringen så tydeligt, at andre grupper kan følge deres algoritme/sorteringsnøgle, så den i princippet senere kunne løses af en maskine.
Eleverne arbejder med en algoritme/sorteringsnøgle som udgangspunkt for sortering. En algoritme er en entydig beskrivelse af, hvilke del-handlinger, der skal udføres for at udføre en handling. Programmer til computere består af algoritmer, og algoritmer kan anvendes som modeller til at beskrive teknologiske processer. Derfor er algoritmer så simple og entydige, at en maskine kan gøre, som der står. Et formål med at anvende en algoritme er altså, at sorteringen på et senere tidspunkt kan programmeres, og dermed foretages af en maskine. Eleverne skal arbejde videre med algoritmerne, så derfor er det vigtigt, at de overholder de almindelige konventioner for algoritmer (se hjælpearket til eleverne i elevarket).
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)