En innovativ aktivitet, hvor der arbejdes systematisk med at ramme rigtigt, når man er på toilettet.
Tis på gulvet og en skarp lugt af urin på skolernes drengetoiletter er et velkendt problem på skolerne. Mange skoler oplever, at drengene har problemer med at ramme rigtigt, når de står op og tisser.
I skal bruge et klistermærke, udformet som en skydeskive. Denne skydeskive skal placeres i toiletkummen som inspiration til eleverne til at ‘skyde’ med tissestrålen, så de rammer ned i kummen.
Men – skydeskiven skal placeres helt rigtigt i kummen for at have den rigtige effekt (at der ikke bliver tisset for højt, for lavt osv.).
Lad eleverne designe deres egen undersøgelse – hvor skal skiven sidde, for at der bliver ramt helt rigtigt?
Lad eleverne fotodokumentere deres proces og give deres bud på den ideelle løsning.
Klassen samler alle gruppernes resultater og tager en beslutning – hvor er skydeskiven bedst placeret.
Udvid eventuelt undersøgelsen med andre ‘ram rigtigt’-remedier – som fluer, et billede af et uhyre eller andet.
I kan også udvide undersøgelsen med en før- og efter-undersøgelse. Virker det at sætte denne skydeskive i toilettet? Lad eleverne selv designe undersøgelsen. Er det lugtgener, de måler på, synlige tissetegn på gulvet eller andet? Og over hvor lang en periode vil eleverne observere?
lade eleverne arbejde med en generel innovationsmetode, før I kaster jer ud i forbedringen af skoletoiletterne.
Design to improve life kan være hensigtsmæssig at have prøvet, så eleverne er trygge ved de enkelte trin i innovations-arbejdsmetoden. Se mere her.
Skolerne i Århus har arbejdet med denne metode i 2017. Se mere her.
Tjek jeres skoles kvalitetsrapport. Ofte er forholdene på skoletoiletterne nævnt i disse rapporter.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Tag på sheltertur i skoven, hvor I laver mad over bål og studerer skovens liv efter solnedgang.
Træk i trenchcoaten og brug naturfaglige metoder til at opklare en mordgåde. Eleverne arbejder med DNA-koder, aftryk af fingre og fodtøj og lytter til lydfiler. Gennemfør aktiviteten en sen eftermiddag og aften, hvor I slutter med fælles madlavning og spisning.
Vend blikket op mod stjernerne en mørk vintermorgen – hvad kan du se i teleskopet? Eleverne observerer himmellegemer, lærer om planeterne og arbejder med afstande i solsystemet.