Hvad sker der med mælken, fra koen bliver malket til det står hjemme på vores morgenmadsbord? Hvorfor pasteuriserer og homogeniserer man, og hvad er det for teknikker? Hvad er kondenseret mælk, og hvad er økologisk mælk? Eleverne undersøger og finder forklaringer på alle disse spørgsmål.
Undersøg følgende:
Links til inspiration:
Udvælg mindst 5 fagord fra jeres tema ´Produktion af mælk´, som I kan forklare for de andre i klassen. Forklar, hvorfor I mener, det er vigtige fagord for jeres tema.
Forbered jeres fremlæggelse med hele projektet ´Produktion af mælk´.
Hvad sker der, hvis råmælk ikke kommer på køl med det samme? Dyk ned i dette diagram og forklar det.
’Kim’ er et tal for, hvor mange bakterier, der er i mælken. Når man kender det tal, kan man få en ide om, hvordan den enkelte kos sundhed er, og hvordan hygiejnen er på gården. Men også hvordan mælken bliver opbevaret efter malkning – bl.a. hvor hurtigt den kommer på køl. Se herunder og overvej, hvilke konsekvenser opbevaringstemperaturen har.
Hvis kimtallet ligger på 10.000 er det rigtig fint. Er det på 50.000 eller derunder, er det OK, men kommer det over 100.000 skal landmanden måske have rådgivning om, hvordan mælken skal opbevares.
Pasteurisering er varmebehandling, der bruges til at uskadeliggøre mikroorganismer og formindske antallet af fordærvelsesbakterier, gær og skimmelsvampe
Ved pasteurisering opvarmes mælken til 65-95˚C i en bestemt tid gående fra få sekunder til 30 min.
Højpasteurisering: produktet opvarmes til 85-90˚C i få sekunder. Herved bliver de allerfleste celler dræbt, så kun bakteriesporer overlever. Det sker fx ved fremstilling af fløde og skummetmælk.
Lavpasteurisering: produktet opvarmes til 72-73˚C i 15-20 sekunder. Ved denne varmebehandling overlever nogle bakterier, fx streptokokker og lactobaciller samt bakteriesporer. Det sker fx ved fremstilling af sødmælk og letmælk.
Mælkefedt vil naturligt samle sig på overfladen af mælken efter et stykke tid. Ved homogenisering maser man de ’store’ fedtkugler gennem smalle dyser, så de går i stykker. De samler sig igen, men er nu mindre, så de bliver i mælkeopløsningen. Når man homogeniserer, sørger man altså for, at der ikke ligger et lag af mælkefedt på toppen af mælken, som der gjorde i gamle dage, før man begyndte at homogenisere. Homogenisere betyder at gøre ensartet.
Når pH sænkes – dvs. når mælken syrnes – koagulerer proteinerne i mælken. Bakterier omdanner mælkesukker, laktose til mælkesyre, proteinerne klumper sig sammen, og mælken bliver tyk. Mange af de bakterier, der kan fremkalde sygdomme kan ikke leve i surmælksprodukter, fx yoghurt, der har en pH værdi på ca. 4,5. Der for kan surmælksprodukter holde sig længere end frisk mælk.
Se også oversigten over Arlas produkter.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.