To muskelsystemer samarbejder om urinvejssystemet: Musklerne ved blæren og ved urinrøret. De kan komme på overarbejde, hvis man holder sig.
Nyrerne og urin
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Nyrerne og urin
Faglig tekst om nyrer, urin og blære – læseaktivitet og regneaktivitet, der fører eleverne ind i emnet.
Aktivitetsvejledning
Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet ‘Lær din tarm, blære og nyrer at kende’.
- Find små overskrifter, lav en ordliste og diskuter fagudtryk. Afslut med at se på tegningen og tal om, hvad det var, der skete de forskellige steder i kroppen.
- Find mere information, og uddyb teksten. Lav eventuelt jeres egen tegning, hvor der er flere detaljer på. Skriv en formel for udregning af, hvor meget vores blære kan rumme. Lav nogle regneeksempler.
- Registrer væskeindtag og vandladning for et døgn, herunder detaljer om tidspunkt for hvornår, eleverne har drukket/tisset/haft et uheld. Hvor meget de drikker (ml), hvor meget de tisser hver gang de går på toilettet (ml). Og hvis de har et uheld (utæthed), om det var stort eller lille, og om de havde trang til at tisse lige før uheldet osv. Hvor meget tisser man i forhold til hvor meget man har drukket? Hvor lang tid går der, fra man har drukket, til man skal tisse? Passer jeres beregninger af hvor meget blæren kan rumme med virkeligheden? Hvis du deltager i Masseeksperiment 2017, kan du finde link til Vandladningsskemaet i din mailboks. Hvis du ikke deltager i Masseeksperimentet, kan du downloade vandladningsskemaet som pdf.
Læs mere om nyrer, blærer og urinproduktion.
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
Forklaring
Kroppen udskiller affaldsstoffer. Affaldsstofferne samler sig tarmene og i blodet. Nyrerne sørger for at filtrere blodet og fjerne de affaldsstoffer, der er i det.
Hvert minut passerer der ca. 1,3 liter blod gennem nyrerne. Dette blod bliver filtreret, så de stoffer, vi ikke har brug for eller som er skadelige, bliver fjernet. Affaldsstofferne bliver opløst i vand. Det bliver til tis; eller som det også hedder: urin.
Tisset løber gennem nogle rør, som hedder urinledere. Det kommer ned til blæren, hvor det bliver, indtil man går på toilettet og tisser. Når blæren er fuld, sender nerver i væggen på blæren besked til hjernen om, at nu er det tid til at tømme blæren.
Når man er helt lille, tisser man, når man skal. Når man bliver ældre, lærer man at kontrollere blæren, så man kan holde sig; i hvert fald et stykke tid.
Når vi bliver født, tømmer vi vores blære op til flere gange pr. time. Med tiden kan vores blære rumme mere. Man siger, at den kan rumme 30 ml x vores alder i år. Dertil skal man lægge yderligere 30.
Gennem et helt liv kan vi nå at producere ca. 45.000 liter urin. Det er nok til at fylde en tankbil.
På en rumstation er toilettet en genbrugsmaskine. Astronauterne sætter sig oven på et filter med sug på. Væsken bliver samlet op og renset, så noget af den bliver genbrugt til drikkevand. For at spare på vandet, bliver urin altså renset til drikkevand, så faktisk drikker astronauterne deres egen urin.
Rumstationens genbrugssystemer kan genanvende 93 procent af det vand, der bliver brugt ombord, herunder astronauternes urin.
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
Relaterede aktiviteter
Lad eleverne undersøge, hvor godt de vasker hænder. Brug denne aktivitet med fluorescerende creme og UV lygter til at illustrere bakterier og håndhygiejne.
- Grundskole
Vi ved alle, at det kan være farligt at opholde sig i ekstrem kulde. Hollandske Wim Hof, kendt som The Iceman, har 26 verdensrekorder i at opholde sig i bidende kulde, men hvordan kan han det?
- Grundskole
Eleverne skal ud i naturen og bruge deres sanser. Hvordan er det at være blind? Bliver de andre sanser bedre?