En innovativ aktivitet, hvor der arbejdes med at udvikle et papirhåndklæde, der opfylder to krav: Det kan bruges som håndklæde efter håndvask OG ikke stopper toilettet, hvis det skylles ud i toilettet.
Eleverne skal opsøge viden om papir og undersøge egenskaber for papirhåndklæder med henblik på at kunne beskrive det perfekte skoletoilet-papirhåndklæde. Aktiviteten er en del af undervisningsforløbet ‘Fantastiske opfindelser til skoletoilettet’.
Et undervisningsforløb, hvor eleverne arbejder med papirs egenskaber – hvad kan man teste og hvordan (styrke, holdbarhed, opløselighed, gennemsigtighed osv.)? Forløbet hedder ‘Hvad er papir’, og det finder du her.
Lad eleverne arbejde med faglig viden om papirproduktion, find forløbet her.
Eleverne skal undersøge papirhåndklæders egenskaber. Eleverne skal sammenligne de traditionelle papirhåndklæder, skolen bruger i det daglige, med de nyudviklede papirhåndklæder, klassen har fået tilsendt i forsøgskittet (se nedenfor under ‘Forklaring’). Som reference undersøger de skolens toiletpapir.
Følgende egenskaber kan eleverne undersøge (hvis I har gennemført aktiviteten ovenfor, har eleverne fået et grundlag af parametre, man kan vurdere papir på):
Eleverne arbejder sammen i grupper. Som lærer guider du eleverne i at sammensætte en undersøgelse, hvor de sammenligner de to typer af papirhåndklæders egenskaber med henblik på at vurdere, hvordan det perfekte skoletoilet-papirhåndklæde er sammensat. Toiletpapiret bruger de som referenceramme.
Som slutprodukt laver eleverne en præsentation af det perfekte papirhåndklæde – hvilke egenskaber har det?
arbejde videre med materialers egenskaber. Børneuniversitetet DTU har udarbejdet et undervisningsforløb om materialers egenskaber. Der hører en kasse med materialer til forløbet, som kan lånes på det lokale CFU. Find forløbet med de tilhørende aktiviteter her.
Traditionelle papirhåndklæder er ikke egnede til at komme i toilettet. Papirhåndklæder opløses dårligt, da de jo netop skal kunne holde til, at man tørrer våde hænder i dem. Af samme årsag skal der skal ikke mange papirhåndklæder i et toilet, før det stopper til.
Mange børn ønsker ikke at bruge toiletpapiret på skoletoiletterne, såfremt toiletpapiret er blevet vådt. I de tilfælde benytter de papirhåndklæderne i stedet, og så starter den onde cirkel: Eleven vil ikke bruge vådt toiletpapir – de bruger papirhåndklæde i stedet – toilettet stopper – de andre elever vil ikke bruge toilettet.
SCA Hygiene Products, der er beliggende i Allerød, har udviklet et papirhåndklæde, der netop skulle kunne imødekomme denne problemstilling. Dette nye håndklæde kan eleverne tørre hænder i, men det opløses bedre i toilettet end traditionelle papirhåndklæder.
I klassens forsøgskit ligger der en vareprøve på dette nyudviklede papirhåndklæde.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.