Hvor kommer mælkesyrebakterier fra, og hvorfor findes de i mælk? Hvor mange slags findes der, og hvor finder vi dem henne? Eleverne får indsigt i disse emner, ligesom de undersøger om der findes mælkesyrebakterier i helseprodukter.
Find svar på følgende spørgsmål:
Links til inspiration:
Når man producerer produkter med mælkesyrebakterier, skal der være kontrol med mange ting, bl.a. temperaturen. Er temperaturen for lav går bakterierne i dvale. Er temperaturen for høj, dør de. Ved bestemte temperaturer har de den største aktivitet.
Brug kurven herunder til at forklare og konkretisere dette.
Udvælg mindst 5 fagord fra jeres tema ´Mælkesyrebakterier´, som I kan forklare for de andre i klassen. Forklar hvorfor I mener, det er vigtige fagord for jeres tema.
Forbered jeres fremlæggelse med hele projektet Mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterierne er en stor gruppe bakterier, der har gavnlige egenskaber i forhold til menneskets fordøjelse og generelle helbred. Mælkesyrebakterierne forekommer naturligt i vores tarmsystem og urinvejssystem. Alle mælkesyrebakterier producerer mælkesyre, når mælkesukker bliver omdannet til mælkesyre – dvs. laktose bliver omdannet til mælkesyre.
Derefter samler I jeres informationer og udformer en statistik, der viser noget om generel viden om mælkesyrebakterier og deres gode egenskaber, samt hvor mange i jeres undersøgelse, der indtager det som kosttilskud. Formidl og forklar for jeres klasse sammen med resten af jeres fremlæggelse.
Mælkesyrebakterier går også under betegnelsen probiotika. Det siger noget om, at de er i kategori med andre sundhedsfremmende mikroorganismer. Der findes flere forskellige mælkesyrebakterier. De kan omdanne sukker til mælkesyre i tarmen. Det skaber et surt miljø; dvs. der er lav pH-værdi. Det kan mange af de bakterier, der kan fremkalde sygdomme ikke kan klare.
Mælkesyrebakterierne har også en anden god egenskab. De udskiller nogle stoffer, som får tarmvæggen til at blive tættere og dermed stærkere. På den måde ligger vores indre organer bedre beskyttet mod bakterier, der trænger ind.
Allerede for 10.000 år siden, da det første landbrug med husdyr startede, begyndte man at udnytte mælkesyrebakterier til at syrne mælken fra dyr som får, geder og køer. På den måde kunne man lave ost og yoghurt. Oprindeligt kunne voksne nemlig ikke tåle mælk – de var laktoseintolerante. Det enzym, der kan nedbryde laktose var kun aktivt i børns maver.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)