Lysindfald på Jorden

Forklaring

Selv i et lille land som Danmark oplever vi, at der er stor forskel på dagslængden alt efter hvor vi befinder os. Det skyldes solens skrå indstråling. På årets længste dag er dagen 17 timer og 17 minutter i Gedser, mens den i Skagen er hele 18 timer og 6 minutter. Man kan således tydeligt mærke forskel på dagslængden i den nordlige del af landet, hvor det er mærkbart længere lyst omkring midsommer. Prisen herfor er de lange vinternætter, som også overstiger 17 timer.

Andre steder på kloden forløber året anderledes. Ved ækvator er dagen konsekvent tæt på 12 timer, mens polaregnene veksler mellem midnatssol og polarnat.

I det store regnskab er forskellen i det årlige antal timer med dagslys fra sted til sted dog til at overse. Fra et forsimplet astronomisk perspektiv bliver det overalt på hele kloden til ca. 4383 timer årligt (365,25 dage x 12 timer). Der er dog mindre variationer. Forskellige forhold i Jordens bane om Solen, Jordens konturer og vores oplevelse af, hvad der er dagslys, skaber nemlig et antal mindre variationer.

Variationer betyder, at der faktisk er steder på Jorden, hvor de får en smule mere dagslys end andre. Her følger tre eksempler:

1. Jorden bevæger sig i en ellipse med Solen i det ene brændpunkt. Det betyder, at Jordens hastighed i banen om Solen varierer. Den er størst, når Jorden er nærmest Solen (pt. i begyndelsen af januar), og mindst et halvt år senere, når Jorden er længst fra Solen. Det betyder, at den nordlige halvkugle i øjeblikket har en længere sommer (flere lange dage) og en kortere vinter (færre lange nætter), end det er tilfældet på den sydlige halvkugle. Stedet med flest lyse timer ligger altså på den nordlige halvkugle.
2. Står du på et bjerg, ser du Solen både tidligere om morgenen og senere om aftenen, end du ellers ville. Omvendt ser du Solen senere, hvis du bor i en dal mellem to bjerge. Stedet med flest lyse timer ligger altså på toppen af et bjerg på den nordlige halvkugle.
3. For det tredje er de 12 timers dagslys i gennemsnit pr. døgn baseret på astronomiske op- og nedgang af Solen, og de er beregnet ud fra centrum af solskiven. For os, der oplever f.eks. en solnedgang, er det imidlertid overkanten af solskiven, der tæller, og så snart den er over horisonten, så er det ‘dagslys’.  Jo længere, vi bevæger os nordpå, jo mere skråt passerer Solen horisonten ved solopgang og -nedgang. Dermed forlænges den tid, den øvre del af solskiven er over horisonten, selv om Solen astronomisk set er gået ned, fordi centrum af solskiven har passeret horisonten.

Stedet med flest lyse timer ligger altså på toppen af et bjerg langt mod nord på den nordlige halvkugle.  Et godt bud på stedet med allerflest lyse timer på Jorden er Gunnbjørn Fjeld på Grønlands østkyst – det højeste bjerg i Arktis.