I denne aktivitet undersøger vi vands sidste tilstandsform – damp eller gas. Vanddamp er vand i gasform. Vi kan ikke se vanddamp, da vandmolekylerne bevæger sig frit i luften. Men vi kan se skyer og tåge, og det kan vi bruge til at forklare vands tredje tilstandsform.
Forberedelse
Fyld vand i isterningeposer, og læg dem i fryseren dagen før brug – eller minimum i 3-4 timer. Man kan også købe færdige isterninger, hvis dette foretrækkes.
Fremgangsmåde
Hvad sker der? Prøv at holde hånden over syltetøjsglasset, inden sien anbringes, og mærk varmen stige op fra glasset. ‘Varmen’ er vand i gasform.
Perspektivering
Besvar spørgsmålene i hypotesearket
… arbejde videre med, hvordan tryk påvirker vands tilstandsformer, og hvordan damp kan få en maskine til at fungere.
Vand har tre tilstandsformer, fast, væske og gas. Vi kan ikke se vand på gasform som vanddamp i atmosfæren. Når man tilføjer energi til vand, fx via en kogeplade, begynder vandmolekylerne at bevæge sig hurtigt, og det skaber varme. Kogepunktet er det punkt, hvor vand har fået tilføjet nok energi til, at det skifter fra væske- til gasform. Når kulden fra isterningerne og varmen fra vandet mødes i syltetøjsglasset, fortætter vanddampen til små dråber i luften, som vi kan se som tåge i syltetøjsglasset.
Vand er det eneste stof, der naturligt findes i alle tre tilstandsformer på Jorden. Tryk påvirker det punkt, vands tilstandsformer skifter ved. Ved lavt tryk kan vand for eksempel koge, før det når 100 grader.
Massefylden af vand er forskellig ved de forskellige tilstandsformer. Én liter vand fylder 1.500 liter i gasform. Dette udnytter man fx i en dampdrevet maskine.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.