- Grundskole
Eleverne kortlægger plast på en kyststrækning med metoder hentet fra linjetaksering og frekvensanalyse.
Undersøg, om skolen har særlige regler for aktiviteter ved vandet.
På en kyst eller et andet velafgrænset stykke natur indsamler eleverne plast for senere at kunne sortere og kortlægge plasten.
Metoden til kortlægning af plast tager udgangspunkt i linjetaksering og frekvensanalyse fra biologi. I denne kortlægning indsamler eleverne dog al plast og affald i deres zone og tager ikke kun stikprøver, som tilfældet er med Raunkjær-cirklerne i biologi.
FØR
Inden I tager ud til kysten, skal eleverne være inddelt i grupper på fx 3 elever og have tildelt den zone, som de er ansvarlige for at indsamle affald i.
Det vil afhænge af tid og areal, hvor lange zonerne er. På kortet herover er afsat mellem 100 m og 500 m. På mange kyster vil det være oplagt at opdele zonerne i stykker á 200 m.
Indsamlingen kan med fordel planlægges sammen med “Undersøg materialetransport langs med kysten” så kortlægningen her kan foregå, mens resultaterne af materialetransport udvikler sig.
UNDER
Ved ankomst til kysten (eller anden stykke natur) afsættes 4-5 stokke efter ovenstående skitse.
Det er vigtigt, at det er dig som lærer, der markerer, hvor det er hav, opskylszone , strand, klit og evt strandeng. Eleverne kan selv udmåle 200 m ud fra disse indledende stokke. Opskylszzonen er der, hvor tangen skyller i land, den dag I er der.
Eleverne indsamler materiale jævnfør Elevark – kortlæg plast på kysten
Når indsamlingen er færdig, smides andet affald i affaldsbeholdere, mens plast tages med tilbage for sortering i poser og mærket med indsamlingszone.
EFTER
Gennemfør næste aktivitet sorter indsamlet plast.
Eleverne kan eventuelt udtage jordprøver fra udvalgte steder på kysten og bestemmes for humusindhold. Læs mere Undersøgelse af humusindhold
I dette tilfælde skal jordprøven i første omgang ikke opvarmes til mere end 100 grader og vejes. Efterfølgende opvarmes prøven til 130 grader. Det materiale, der afbrændes mellem 100 og 130 grader, er med overvejende sandsynlighed mikroplast.
Opmåling og indsamling bygger på samme principper som linjetaksering og frekvensanalyse kendt fra biologi. I frekvensanalysen kan man undersøge hyppigheden af bestemte typer plast på et givent areal. En økoklin danner en akse gennem en biotop, langs hvilken en abiotisk faktor varierer. Ved at opdele kysten i en økoklin fra opskylszonen til strandeng, kan der udarbejdes en linjetaksering, hvor det er muligt at sige, om der er forskel på hvilke plasttyper, der indsamles i opskylszonen og på strandengen. Det vil fx være forventeligt at lette plasttyper, som poser og lignende, blæser videre til strandengen, mens tovværk og andre tungere materialer bliver liggende i opskylszonen.
Eleven indsamler plast ud fra en systematisk metode
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.