Insekter er fulde af protein og sunde vitaminer. Og så er der potentiale i insektproduktion – i forhold til produktionen af oksekød og svinekød.
Eleverne skal udvikle deres egne retter, der indeholder insekter. En innovativ aktivitet, hvor ingen har svaret. Eleverne prøver sig frem. De beregner næringsindholdet i deres ret og giver et skøn over CO2-produktionen.
1. Valg af ret
Lad eleverne læse denne artikel som det første: 7 grunde til at spise insekter.
Derefter skal eleverne gruppevis beslutte sig for, hvilken ret de gerne vil lave. Hvilken ret er fremtidens insekt-ret? Skal det være salat med græshopper, suppe med larver, cookies med melormemel, kandiserede melorme eller noget helt femte? Eleverne bestemmer selv, begrunder valget og opstiller en hypotese. Vi laver xxxx, fordi xxxxx.
Under ‘prøv også at …’ kan eleverne finde viden om næringsindhold i insekter og CO2-udledning ved insektproduktion.
2. Research, planlæg og lav opskriften
Eleverne researcher videre og planlægger den egentlige opskrift. De skal beslutte sig for, hvilke faktorer de vil lægge vægt på – smag, udseende, næringsindhold, CO2-produktion mm. Gruppen udarbejder en skriftlig plan for arbejdet, herunder opskriften, som de præsenterer for læreren.
Find inspiration til opskrifter på buglady.dk, en blog om at lave lækker mad med insekter. Her finder I opskrifter, men også information om, hvor I kan købe insekter, der kan bruges til mad.
3. Undersøgelse af retten
Eleverne planlægger en undersøgelse af deres ret.
Klassen kan eventuelt planlægge en blindsmagning blandt alle elever i klassen, eller de lave en undersøgelse, der inddrager andre elever på skolen. Undersøgelsen kan være et spørgeskema, billeddokumentation eller enkeltvise interview.
4. Klassens vinder
Hvilken ret foretrak testpanelet? Lad eventuelt testpanelet lægge en farvet bold i et glas – svarende til farvekoden for den ret, de foretrækker.
Sammenlign efterfølgende med de andre faktorer, der betyder noget – næringsindhold, CO2-udledning og andre produktionsomkostninger. Hvilken ret foretrækker klassen efter opsamling af al viden om retterne?
Beregne næringsindhold, CO2-udledning og andre produktionsomkostninger.
Næringsindhold
Eleverne beregner næringsindholdet på deres ret, fordelt på kulhydrater, fedt og proteiner.
Oversigt over næringsindhold i insekter
CO2-udledning
Eleverne giver et skøn på CO2-udledningen i forbindelse med produktionen af deres ret.
CO2-udledning – artikel der sammenligner fårekylling og traditionel kyllingeproduktion
Artikel: Skær CO2-udledning ned
Andre produktionsomkostninger
Insekter skal bruge mindre plads og mad. For at producere 1 kilo kød, skal en ko bruge 250 m2 og 8 kilo korn, insekter skal kun bruge 50 m2 og 1,7 kilo korn.
Eleverne laver beregninger på, hvad der kræves for at producere et kilo insekter versus 1 kilo kød fra kvæg.
Find viden på Økolariets hjemmeside
Aktiviteten er udviklet i forbindelse med Naturvidenskabsfestival. Naturvidenskabsfestival er en national festival, som har til formål at skabe engagerende oplevelser med science blandt børn og unge. Festivalen finder sted hvert år i uge 39.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)