Eleverne oplever, at vand på Jorden har dannet forskellige landskabsformer, og at disse landskabsformer kan genfindes på andre planeter, hvilket indikerer at der har været vand.
Denne aktivitet går ud på at finde en flod et sted på Jorden, og se på den “udefra” for at blive klogere på, hvad man skal kigge efter, hvis man vil finde en flod på Mars. Eleverne skal finde gamle flodlejer på Mars og på den måde vise at der engang har flydt masser af vand på Mars. Se Google Maps kort med overfladen af Mars. Benyt de tre knapper øverst til venstre på skærmen til at skifte mellem højdekortet og billeder optaget i synligt hhv. infrarødt lys. Specielt de infrarøde billeder giver mulighed for at se meget fine detaljer på overfladen. Der kan zoomes ind på knapperne nederst til venstre.
Aktiviteten går ud på at finde en flod et sted på Jorden, og se på den “udefra” for at blive klogere på, hvad man skal kigge efter, hvis man vil finde en flod på Mars.
Kort til at sammenligne mulige steder for vand på Mars:
Der er masser af gamle flodlejer på Mars, som eleverne let vil kunne finde hvis de tager på opdagelse på Mars. Der er også fundet et eksempel på et flod-delta, som de nok ikke vil kunne finde selv. Se eksempel på flod-delta.
Billedet kan vises til eleverne og de kan prøve at finde ud af hvad det er de ser på og hvordan det er dannet.
Eleverne skal gerne opleve, at vand på Jorden har dannet forskellige landskabsformer, og at disse landskabsformer kan genfindes på Mars, hvilket indikerer tilstedeværelsen af vand i Mars forhistorie.
Udvide øvelsen med en lignende opgave med plantebælter og klimazoner.
Det er vigtigt, at eleverne forstår, hvad det er, de skal kigge efter, og hvordan de sammenligner billederne fra Jorden med billederne fra Mars.
Du kan med fordel udvælge flere steder på Jorden, eller selv lade eleverne finde steder på Jorden, som de vil sammenligne med Mars.
Denne type sammenligning af billeder fra Mars og Jorden er faktisk den måde, forskerne arbejder på, når de undersøger forholdene på Mars. Sammenligning af det, der kan observeres på Mars med fænomener, vi kender fra Jorden.
Eleverne bruger deres modelleringskompetence til sammenligning af de to billeder.
Geografi
Tilstedeværelsen af vand påvirker landskabet på forskellig vis – nogle af disse er store og meget synlige i bl.a. floddeltaer. Disse landskabsformer kan genfindes på Mars og viser hvor der har flydt vand på Mars.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.