Hvilken stråling påvirker fotosyntesen

Aktivitetsvejledning

Bemærk, at forsøget kræver 1-1,5 time, før et resultat bliver synligt.

Aktiviteten kan med fordel laves som et klasseeksperiment, hvor hver gruppe får et reagensglas, som de skal passe.

Eleverne opstiller en forventning ud fra nedenstående:

1. Hvad forventer I, der sker med jeres plante?
2. Hvorfor tror I, at det sker?

Hvis eleverne er vant til at opstille egentlige hypoteser, kan eleverne med stort udbytte gøre det her.

Baggrundsoplysninger

Eleverne skal undersøge, om alle typer stråling virker lige godt i forhold til fotosyntesen. De typer stråling, vi undersøger i denne forbindelse, er alfa, beta, gamma, UV-stråling og sollys.

Hvis planterne danner eller forbruger C, vil mængden af den opløste CO₂ ændre sig i vandet. Vi kan følge planternes dannelse eller forbrug af CO₂ ved at se på koncentrationen af H+ ioner (pH-værdien).

I kan benytte en syre-base-indikator til at registrere ændringerne i væskens pH, idet indikatorens farve er afhængig af opløsningens pH. pH er et mål for en opløsnings surhedsgrad, og afhænger af koncentrationen af brintioner (H+).

Det er dog lettere at anvende en CO₂-indikator. Den skifter fra rød til gul, når CO₂-indholdet stiger, og kan blive næsten lilla. når CO₂-indholdet falder. Denne indikator er heller ikke så følsom over for kalk i vandet som en syre-base-indikator.

Metode

1. Eleverne opstiller en hypotese, der beskriver deres forventninger til, hvad forsøget vil vise.
2. Eleven hælder danskvand i en beholder sammen med CO₂ indikator, så vandet farves gult.
3. Eleven mærker reagensglassene med bogstaverne a, b, c, d, e, f.
4. Eleverne tilsætter lige meget farvet danskvand i alle reagensglassene, så det står ca. 2 cm højt i reagensglassene, og så de ioniserende kilder ikke rammer væsken.
5. Eleven tilsætter ens plantemateriale til alle 6 glas
6. Eleven fordeler de tre ioniserende kilder således: Alfa-kilde i glas a, beta-kilde i glas b og gamma-kilde i glas c, og pak derefter de 3 reagensglas ind i stanniol. Kilderne skal afskærmes på en passende måde, så strålingen herfra ikke påvirker de øvrige forsøgsglas.
7. Reagensglas d placeres under en UV-lampe i en papkasse eller et andet mørkt sted.
8. Reagensglas e placeres i solen, hvis solen skinner, ellers under en overheadprojektorlampe.
9. Reagensglas f pakkes ind i stanniol lidt væk fra de ioniserende kilder. Dette glas er kontrolglasset.
10. Eleverne laver et skema som vist herunder til deres iagttagelser
11. Eleverne skal som afslutning sammenholde deres hypotese med deres iagttagelser, og dermed svare på deres spørgsmål.

Eleverne skal gerne komme frem til den konklusion, at sollyset har indflydelse på fotosyntesen, og at ioniserende stråling ikke har indflydelse på fotosyntesen.

Man kan med fordel tale om variabler, fejlkilder og usikkerheder i denne aktivitet.

Vær særlig opmærksom på

• At kilderne IKKE må komme i kontakt med vand eller anden væske.
• At forsøg med Risø kilder kun må udføres af elever i 9. klasse eller af læreren som demonstrationsforsøg.