Formålet med denne aktivitet er, at eleverne tilegner sig viden om ioniserende stråling generelt og hvilke materialer der kan nedbremse den ioniserende stråling.
Øvelsen kan gennemføres på flere måder. Enten som demoforsøg med hele klassen eller som gruppeøvelser, alt efter hvor mange kilder man har til rådighed. Formålet er at undersøge de forskellige materialer, og hvor meget vand der skal til for at bremse strålingen. Dette kan udføres som to undersøgelser eller som en samlet undersøgelse.
Udsnit fra elevark:
Hvad undersøger vi | 1. måling | 2. måling | 3. måling |
Alfa | |||
Beta | |||
Gamma |
Der kan laves undersøgelser med mange forskellige materialer. Skemaet kan selvfølgelig udvides, og eleverne kan selv designe deres opsamlingsark. HUSK gerne tre på hinanden følgende målinger, så I tager et gennemsnit af målingerne. Alle målinger kan med fordel samles, så resultaterne bliver fælles viden.
Der kan laves databehandling på de data, eleverne opnår gennem undersøgelsen af, hvor mange cm. vand der er nødvendig for at bremse strålingen. Se Elevark til dataopsamling.
Det vil give eleverne et visuelt overblik over tallene, hvis de sættes ind i et koordinatsystem og forbindes, så de danner en graf.
Få mulighed for at måle på deres konstruktioner undervejs i byggeprocessen, så de hele tiden kan træffe valg på et oplyst grundlag.
Øvelsen kan med fordel gentages, når eleverne har valgt, hvilke materialer de vil bygge af. Elevarket kan bruges til disse test, eller lad eleverne selv udforme deres opsamlingsark.
Det er vigtigt, at eleverne bliver bevidste om, at strålingen bliver bremset og ikke nødvendigvis stoppet. Det vil ikke være muligt at bygge en plantekuvøse, hvor den ioniserende stråling stoppes helt, men de kan bremse og derved nedsætte skadevirkningerne.
Undersøgelse: Eleven designer og udvælger sine egne data.
Perspektivering: Eleven perspektiverer sine undersøgelser til valg af materialer.
Fysik/kemi
Alt kan stoppe alfa-partikler – de reduceres altid kraftigt.
Alt af en vis tykkelse (ca. 2 cm) kan reducere beta-partikler.
Gamma-partikler er umulige at stoppe, men de kan reduceres alt efter hvilke materialer man bruger.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)