Hurtig på tasterne

Aktivitetsvejledning

Tip til underviseren, inden I går i gang

• Eleverne skal have en grundlæggende forståelse for kodning og micro:bit, inden I kan gå i gang med denne aktivitet. Lad derfor eleverne prøve disse grundlæggende aktiviteter, inden I prøver denne aktivitet: Hvor høj en temperatur kan du opnå? Hvor lidt lys kan du læse ved? og Leg med tal.
• Det er vigtigt, at du som underviser undervejs prøver at forstå og forklare kodningen.
• Reaktionsmåleren virker således, at der starter en nedtælling, når eleven trykker på A. Herefter lyser en tilfældig lysdiode efter en tilfældig tid. Når eleven ser lysdioden lyse, skal eleven hurtigst muligt trykke på B. Micro:bit’en registrerer, hvor hurtig eleven er, samt om eleven prøver at snyde ved at trykke, inden lysdioden lyser.
• Afhængigt af elevernes niveau kan man vælge, om de skal have hele den viste kodning, eller om de skal prøve sig frem først.
• Det er vigtigt, at det ikke bliver ukritisk kopiering af koden.
• Det er en god ide at ændre lidt i koden og se, hvad der sker undervejs.
• Husk at navngive projekterne i kodningen.

Aktivitetsvejledning til eleverne:

I skal i denne udfordring kode mikro:bit’en, så den kan måle en persons reaktionstid. Mikro:bit’en kodes, så den starter nedtælling, når du trykker på A. Efter en tilfældig tid lyser en tilfældig LED-diode, og du trykker på B. Mikro:bit’en viser derefter reaktionstiden i millisekunder. Den viser også et symbol, hvis du trykker, inden LED-dioden lyser.

Trin 1 – variabler

For at vi kan måle hastigheden af en persons reaktion, har vi brug for at oprette variabler. De variabler, der er behov for, er: kører, start, slut og falsk_start. Sæt værdien af variablerne start og slut til 0, hvilket betyder intet tidsforbrug. Angiv derefter værdien af variabler falsk_start og kører til falsk for at sige, vi ikke er startet endnu.
Reaktionstidseksperimentet starter og slutter på fastlagte tidspunkter, baseret på en spillers reaktioner. Dvs.koden måler, hvornår eksperimentet kører, ligesom den viser, hvis der er en falsk start/tyvstart.

Tilføj disse variabler til din kode:

Tip: Højreklik på en blok, og vælg dupliker – herefter kan du flytte rundt på blokken, ændre variable mm.

Trin 2: Når der trykkes på knap

Vi har brug for at registrere, når personen trykker på A-knappen med den ene hånd og på B-knappen med den anden.

Trin 3: Nedtællingstimer

Vi har brug for en nedtælling, der starter, når man trykker på knap A og efterfølgende rydder skærmen.

Trin 4: Boolsk

En boolsk variabel eller boolean er en variabel, som kun kan antage to værdier (sandt/falsk). Tilføj blokke, så din kode ser sådan ud:

Trin 5: Start reaktionstid tilfældigt

Når man vil måle reaktionstiden, er det vigtigt, at der er et tilfældighedsprincip indbygget. Derfor tilføjer vi endnu en blok.

Trin 6: Plot LED på X- og Y-koordinator tilfældigt

Ligesom det er vigtigt, at tiden er tilfældig, er det vigtigt, at det er tilfældigt, hvilken af lysdioderne der lyser.
Efter nedtællingen skal en tilfældig lysdiode lyse, hvorefter ‘køretiden’ startes.
Til dette er der brug for en ‘logikblok’.

Trin 7: Display-feedback til reaktion

Nu skal vi have kodet, så man kan afsløre snyd – dvs. hvis forsøgspersonen trykker på B, inden der har været lys i en LED-diode.

Prøv at forklare, hvad der sker i nedennævnte kode?

Selve testen

Nu er det tid til at afprøve kodningen. Virker den? Hvis ikke, er det i gang med fejlfinding.

Noter følgende:

• Tiderne for din og dine kammeraters reaktionstid.
• Bliver I hurtigere, jo flere gange I prøver? Notér alle forsøgene ned i en rækkefølge.
• Beregn klassens gennemsnitsreaktionstid (tiderne lagt sammen, divideret med det antal elever, der har deltaget).
• Beregn spredningen på resultaterne (hvad var den hurtigste og den langsomste reaktionstid, og hvor langt lå de fra gennemsnittet?).