To muskelsystemer samarbejder om urinvejssystemet: Musklerne ved blæren og ved urinrøret. De kan komme på overarbejde, hvis man holder sig.
Hør om lungernes opbygning
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Hør om lungernes opbygning
- Ca. 15 min
- Udskoling
Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?
Eleverne skal have lejlighed til at opnå ny viden om lungernes opbygning og funktion ved at lytte til lærerens præsentation. Eleverne får lejlighed til at sætte denne viden i spil i den efterfølgende aktivitet ‘Byg en model af lungerne’.
Målene med, at eleverne hører om lungernes opbygning, kunne således lyde:
- at eleverne opnår paratforståelse af relevante fagord om lungerne
- at eleverne retter deres opmærksomhed mod en mundtlig forklaring med henblik på efterfølgende at bruge informationerne.
Materialer, du skal bruge
- Powerpoint eller en “analog powerpoint” i form af papskilte el.lign. til støtte for lærerens mundtlige fortælling. Se evt. billeder til inspiration her.
Aktivitetsvejledning
| Tidsrum | Hvad laver eleverne? | Hvad laver læreren? |
| Ca. 15 min. | Lytter til lærerens fortælling | Holder et foredrag støttet af tekst og tegninger |
Lærerens indledende instruktion kan dreje sig om at ridse formålet med, at eleverne skal lytte til et foredrag, op: at de opnår ny viden om lungernes opbygning, som de bagefter skal omsætte til en fysisk model af lungerne.
Undervejs i foredraget kan læreren sørge for at besvare eventuelle opklarende spørgsmål.
Ved afslutningen kan det repeteres, at eleverne bagefter på skift skal illustrere lungernes opbygning i en fysisk model.
Pointer, der kan indgå i foredraget
Hvorfor trækker vi vejret?
- Vi trækker vejret for at få ilt/oxygen ind og CO₂ ud.
- Ilt/oxygen skal bruges i cellerne.
- Når celler skal bruge energi, har de brug for ilt/oxygen for at omsætte druesukker.
- Restproduktet bliver CO₂ (og H₂O).
Hvordan kommer ilt/oxygen og CO₂ ind og ud?
- Lungerne kan ikke bevæge sig selv.
- Luften trækkes ind og ud på grund af muskler, der fører ribbenene udad og mellemgulvet nedad.
- Sådan skabes der et undertryk, og så suges den atmosfæriske luft ind. Den luft indeholder ilt/oxygen.
- Når musklerne slappes af mindskes rumfanget i brystkassen, og luften slippes ud.
- Disse mekanismer kan evt. sammenlignes med en pruttepude.
Ud fra en simpel tegning kan følgende opbygning forklares:
- Luften transporteres gennem næse og mund, luftrør, bronkier (to styks), bronkioler (forgrening af bronkier), alveoler og deres kapillærer, hvor udvekslingen af ilt/oxygen og CO₂ foregår.
Hvordan kommer ilt/oxygen ind i blodet og CO₂ ud af det?
Ud fra en simpel tegning kan følgende opbygning forklares:
- Bronkiolen ender i alveoler.
- Rundt om alveoler ligger kapillærer.
- Kapillærerne har både arterier (røde) og vener (blå).
- Ilt/oxygen siver ind fra alveolerne i kapillærerne og er så i blodet.
- CO₂ kommer med blodet og siver fra kapillærerne over i alveolerne – og videre ud derfra gennem bronkioler, bronkier, luftrør og næse/mund.
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
Om modeller af flere slags
Foredraget og den efterfølgende modelleringsøvelse rummer modeller af flere slags:
- Illustrationsmodel: Todimensionel i form af tegning af lungernes opbygning.
- Verbal model: Når vejrtrækningen sammenlignes med en pruttepude.
- I krydsfeltet mellem verbal model og illustrationsmodel: Hvis man vender tegningen om og viser, at lungernes opbygning ligner et træs: stadig finere forgreninger fra stamme (luftrør) til kvist og blad (alveole og kapillær).
- Konkret model: Fysisk tredimensionel model hvis lærerens hænder tages i brug til at illustrere bronkiole (underarmen), alveole (knyttet hånd) og kapillærer (den anden hånd der omslutter den knyttede hånd).
De oplistede kategorier af modeller er hentet dels fra faghæftet for biologi fra Undervisningsministeriet og fra artiklen ‘Modeller i naturfagsundervisningen’ af Harald Brandt og Benny Lindblad Johansen, som findes på astra.dk.
Om det at holde et foredrag i undervisningen
Det kan lyde gammeldags at afholde et foredrag i naturfagsundervisningen. Men det er helt med vilje, at denne undervisningsform er valgt. Som det uddybes i faghæftet for biologi i undervisningsvejledningen på side 53, kan der skabes variation i undervisningen ved at veksle mellem forskellige typer af ‘læringsrum’. Her er læringsrummet et ‘undervisningsrum’, hvor aktiviteten er vidensformidling, lærerrollen er formidlende og elevrollen modtagende.
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
Relaterede aktiviteter
Lad eleverne undersøge, hvor godt de vasker hænder. Brug denne aktivitet med fluorescerende creme og UV lygter til at illustrere bakterier og håndhygiejne.
- Grundskole
Vi ved alle, at det kan være farligt at opholde sig i ekstrem kulde. Hollandske Wim Hof, kendt som The Iceman, har 26 verdensrekorder i at opholde sig i bidende kulde, men hvordan kan han det?
- Grundskole
Eleverne skal ud i naturen og bruge deres sanser. Hvordan er det at være blind? Bliver de andre sanser bedre?