To muskelsystemer samarbejder om urinvejssystemet: Musklerne ved blæren og ved urinrøret. De kan komme på overarbejde, hvis man holder sig.
Foretag en hjertedissektion
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
VejledningMaterialer og aktivitetsvejledning
Foretag en hjertedissektion
- 1-2 lektioner
- 7.-8. klasse
I dette forløb tjener hjertedissektionen det formål at skulle engagere eleverne og bringe deres forforståelse i spil.
Materialer, du skal bruge
- Et svinehjerte pr. gruppe
- Et dissektionssæt med skalpel og saks pr. gruppe
- En bakke (fx hvid fotobakke) eller et skærebræt pr. gruppe
- En tegnet model af hjertet i print (evt. lamineret) pr. gruppe
- Køkkenrulle
- Engangshandsker til alle elever (hvis det skønnes)
I det efterfølgende arbejde med at videreudvikle og nedskrive spørgsmålene skal der yderligere bruges:
- A3-papir til hver gruppe
Hvordan kan aktiviteten gennemføres?
Varighed: 90 min.
Organisering: Eleverne arbejder i grupper fx à fire.
| Tidsrum | Hvad laver eleverne? | Hvad laver læreren? |
| Ca. 10 min. | Lytter til lærerens introduktion | Instruerer |
| Ca. 35 min. | Dissekerer hjerterne og stiller spørgsmål mundtligt | Stiller produktive spørgsmål |
| Ca. 15 min. | Rydder og vasker op | |
| Ca. 30 min. | Skriver spørgsmålene ned | Stiller produktive spørgsmål |
Lærerens indledende instruktion kan indeholde følgende:
- Introduktion til udstyret og de forholdsregler der gælder, når vi arbejder med spidse og skarpe instrumenter.
- En mundtlig “vejvisning” til hjertet: Hvordan ved vi, hvad der er højre og venstre side? Se evt. introduktionsfilmen ’Find rundt i hjertet’.
- En reminder om at nu gælder det om at blive nysgerrig og undre sig – der skal komme spørgsmål ud af dette. Hvis man ikke af sig selv synes, at det her er særlig spændende, må man anstrenge sig for at indtage en nysgerrig indstilling.
- En fortælling om at denne måde at undersøge bygger på observation med en nysgerrig tilgang, som kan kaldes prøv-dig-frem. Se evt. uddybning under ‘Hvad kan ellers være rart at vide?’ nedenfor.
Undervejs i elevernes arbejde med svinehjerterne kan0 læreren understøtte elevernes nysgerrighed og aktivere elevernes forforståelse ved at stille produktive spørgsmål. Produktive spørgsmål er beskrevet nærmere i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.
Det kan fx være opmærksomhedsfokuserende spørgsmål, måle- og tælle- samt sammenligningsspørgsmål for at skærpe elevernes iagttagelse som:
|
Efter hjertedissektionen, når der er ryddet op, arbejder eleverne videre med at skrive alle de spørgsmål, de kan komme i tanke om, ned på blanke A3-ark.
Undervejs kan læreren understøtte eleverne i at undre sig og blive nysgerrige med produktive spørgsmål.
Det kunne fx være ræsonnerende spørgsmål, der kan bidrage til at få forklaring på observationer og iagttagelser som:
|
Fagligt fokusFaglig og didaktisk baggrund og mål
Om svinehjerter
Til den lærer, der ikke har erfaring med at gennemføre dissektion af svinehjerter, lyder vores tips:
- Svinehjerter kan bestilles hos slagteren.
- Svinehjerterne skal ved lov skæres igennem af slagteren, og derfor er de noget “ødelagte”, når man får dem. Det varierer lidt, hvor meget af hjertets øverste del der er skåret af. Nogle har tydeligt begge forkamre med, nogle har et pænt stykke af aorta og hul- og lungevenerne med – andre ikke.
- Alle hjerterne ser lidt forskellige ud, og selv en trænet lærer kan blive i tvivl om, hvad der er højre og venstre del af hjertet – især når det er “klappet ud” (via det snit slagteren har lagt). Så hjælper det at samle hjertet.
- Det er smart at vise eleverne, hvordan hjertet ville sidde, hvis det var inde i ens krop ved at samle hjertet og holde det frem foran sig. Når man holder hjertet foran sin egen brystkasse, skal den tykkeste og største del af svinehjertet pege mod ens venstre side og den lidt mindre side af hjertet pege mod ens egen højre side. Så har man, hvad der er venstre og højre del.
- Når man atter lægger hjertet fra sig i bakken/på skærebrættet, ligger det spejlvendt, så venstre hjerteside er til højre og omvendt – ligesom man ser på tegnede modeller af hjertet. Det kan være forvirrende for eleverne, og derfor er det værd at gøre en pointe ud af at vise.
Hvad skal eleverne have ud af denne aktivitet?
I dette forløb tjener hjertedissektionen det formål at skulle engagere eleverne og bringe deres forforståelse i spil.
Målene med, at eleverne gennemfører hjertedissektionen, kunne således lyde:
- at eleverne opnår en førstehåndserfaring med at dissekere et hjerte
- at eleverne opnår erfaring med at observere ud fra en prøv-dig-frem-tilgang
- at eleverne undrer sig og stiller spørgsmål om hjertet.
Om placering af og formålet med hjertedissektionen
I mere traditionelt organiserede undervisningsforløb ligger hjertedissektionen ofte et sted i forløbet, hvor eleverne allerede har lært om hjertets opbygning, og dissektionen går gerne ud på at finde og genkende de forskellige ting i hjertet, eleverne har hørt om: Hjertekamre, forkamre, aorta, hjerteklapper osv.
Når hjertedissektionen indgår i dette 5E-organiserede forløb, bruges det til at få eleverne til at undres og stille spørgsmål: Hvad er mon dette…? Hvordan kan det være, at…? Ideelt set indser eleverne, at der er et behov for, at de lærer mere om hjertet for at kunne besvare de spørgsmål, der opstår under og efter dissektionen.
Mange forlagsproducerede undervisningsmaterialer til biologi indeholder en vejledning til elever og lærere i, hvordan en hjertedissektion kan foregå. Heri kan læreren læse sig til en baggrundsviden om de forskellige dele af hjertet, der kan observeres ved dissektionen.
Denne dissektion adskiller sig fra mange andre ved at fokusere på, at eleverne skal stille spørgsmål fremfor at identificere navngivne dele af hjertet. Derfor er det ikke nødvendigt med vejledning undervejs i dissektionen à la “find dette…” og “lokaliser hint…”, men snarere kan læreren hjælpe eleverne på vej med at undres ved hjælp af såkaldte produktive spørgsmål, som uddybet ovenfor.
Om undersøgelsestyper
Denne måde at gennemføre en hjertedissektion på har karakteristika fra både undersøgelsestypen observation og undersøgelsestypen prøv-dig-frem:
Kort fortalt defineres observation her som omhyggelige registreringer af det, der kan sanses, med det formål at finde ligheder, forskelle, mønstre m.m. Prøv-dig-frem defineres her som en måde at finde svar på spørgsmål eller løsninger på udfordringer og er en mere nysgerrig tilgang uden de krav om systematik, som både observation og andre undersøgelsestyper, vi fx kan kalde illustrationsforsøg eller eksperimenter, ellers er præget af. Læs evt. mere om forskellige typer af naturfaglige undersøgelser på testoteket.dk.
Hjertedissektionen her har karakteristika fra observation, eftersom det primære, som eleverne gør, er at bruge deres sanser: se og føle. Sådan som hjertedissektionen er foreslået her, foretager eleverne ikke omhyggelige registreringer af data. Tværtimod bruger de deres sansninger til at stille nysgerrige spørgsmål ud fra. Selve tilgangen til undersøgelsen er prøv-dig-frem: Eleverne ser, hvad der sker, når de skærer her, mærker der osv. De bruger imidlertid ikke prøv-dig-frem til at finde svar på spørgsmål – snarere omvendt; til at stille de spørgsmål, som de sidenhen vil finde svar på ved hjælp af research.
KrediteringSponsorer og samarbejdspartnere
Relaterede aktiviteter
Lad eleverne undersøge, hvor godt de vasker hænder. Brug denne aktivitet med fluorescerende creme og UV lygter til at illustrere bakterier og håndhygiejne.
- Grundskole
Vi ved alle, at det kan være farligt at opholde sig i ekstrem kulde. Hollandske Wim Hof, kendt som The Iceman, har 26 verdensrekorder i at opholde sig i bidende kulde, men hvordan kan han det?
- Grundskole
Eleverne skal ud i naturen og bruge deres sanser. Hvordan er det at være blind? Bliver de andre sanser bedre?