Forestil jer, at naturen har forandret sig. De omgivelser, dyrene lever i, har over tid ændret sig. Der er måske blevet varmere, koldere eller mere fugtigt. Måske er rovdyrene blevet hurtigere eller har fået nye måder at jage på, eller måske har træerne skiftet farve, så det er svært at gemme sig i dem?
Mange elementer i dyrets omgivelser kan have ændret sig, men I skal tage udgangspunkt i et element, der har ændret sig i naturen.
Følg vejledningen her, så I kan komme i mål med jeres nye dyr, som er super tilpasset til de nye omgivelser.
I skal kode jeres dyr ved hjælp af Micro:bit, Scratch eller Hummingbird, og her får I hjælp i de mange kodeark, som vi har udviklet til det her forløb. Kodearkene introducerer jeres lærer jer til.
Det er en rigtig god idé at se vejledningen til DR Ultra:bit-konkurrencen ‘Superdyr’ og de små tilhørende videoer på DR’s hjemmeside.
Download arbejdsarket fra boksen til højre her på siden. I skal både tegne og skrive på arket.
Når I under punkt 5 skal til at programmere og teste, skal I bruge de kodeark, der hører til forløbet. Der vil være video, der viser kodningen.
I kan deltage i konkurrencen ‘Den Vildeste Idé’ med jeres idé og tegningen af jeres superdyr. Snak med jeres lærer om det og se, hvordan I deltager i konkurrencen ‘Min Vildeste Idé’ her.
Astra har sammen med DR og CFU skabt et univers af gratis undervisningsmateriale til grundskolen, som styrker dig som lærer i at sætte kodning på skoleskemaet. Indsatsen er støttet af Industriens Fond. Se mere om Ultra:bit.
Vi inspirerer dig, der inspirerer! Med gode idéer, ny viden og inspiration til hvordan du kan skabe engagerende naturfagsundervisning af høj kvalitet.
Astra er medarrangør af Big Bang-konferencen, der samler landets bedste formidlere, undervisere og forskere og giver dig to dages faglig forkælelse i naturvidenskabens tegn.
Du får:
Køb din billet til Danmarks største naturfagskonference!
(åbner bigbangkonferencen.dk)